Skip to main content
Trustpilot Widget

At ride i sneen – styrk din hests kondition

Gode råd til hvordan du forbereder dig på en god ridetur i sneen

Hvordan forbereder jeg mig bedst på en ridetur i vintermånederne?

Vidste du at det faktisk er rigtig god konditionstræning for din hest at ride ude i sneen? Der er dog nogle enkle forberedelser der skal til, for at I kan sikre den bedste og sikreste tur.

Vores heste er heldigvis skabt til at leve ude, de kan derfor tåle meget lave temperaturer, helt ned til mellem minus 23-25 grader. Hvis sneen er dyb, er konditionstræningen hårdere for din hest, og det er derfor vigtigt at I begynder forsigtigt, sådan så du undgår at din hest får problemer med luftvejene på grund af kulden.  

 

Underlaget 

Det er vigtigt at begynde forsigtigt i form af at afprøve underlaget af, for at tjekke at der ikke er glat, eventuelle islag under sneen, eller ujævnt under snelaget – i tilfælde af dette så sæt farten ned eller planlæg en anden rute, så undgår du at din hest bliver skadet.   

Hvis din hest har sko på, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan samle sig klumper af sne under hovene, når I rider i vintervejr.  

Disse “sneklodser” kan gøre det svært for hesten at stå fast og øge risikoen for skader.   

For at undgå dette kan du få din smed til at sætte sne-såler på hestens sko. Sne-sålerne hjælper med at forhindre, at sneen pakker sig under hovene, så din hest kan bevæge sig sikkert og komfortabelt i vintermånederne.  

 

Varmen 

Selvom at vores heste er forholdsvis gode til vinterkulden, så er det vigtigt at holde din hest varm. Hvis din hest er klippet her til vinter, kan du med fordel benytte et varmt skridttæppe, under turen – eller to. Hvis sneen er dyb, så kan du med fordel også tage noget på din hests ben for at holde dem så varme og tørre som muligt. Ellers så husk at have dette in mente når I kommer tilbage efter jeres tur. 

Hvis din hest godt kan lide at lege i sneen på folden, så er et vandtæt vinterdækken en god idé.  

 

Sikkerhed 

Jeres sikkerhed på turen er også vigtig! Gør jer endelig synlige i vintermørket, både med refleksvest til dig som rytter, men også på din hest. Et lændedækken med refleks udover de varme tæpper og andre steder du kan montere det forsvarligt på din hest, er en god ide. Man kan aldrig få for mange reflekser! 

 

Vinterens små rutiner – stor betydning for hesten 


Hold øje med vinterens hø
 

Eftersom at høet har været lagret siden sommeren og det tidlige efterår, så er høets indhold af A-vitamin mindre.  

Det er er også relevant, regelmæssigt at kontrollere høet for mug, nogle mugarter kan nemlig have mere kroniske konsekvenser, såsom luftvejslidelser.  

Tjek derfor at høet dufter som det skal, og ryst det også lige igennem for at tjekke at det ikke støver mere end normalt.  

Nogle forbeholdsregler er blandt andet også at høet er opbevaret i et rum for sig, som ikke bliver udsat for fugt.   

Husk også at wrap har en kortere holdbarhed, når wrap-ballen først er blevet åbnet. Wrap er ofte også mere væskeholdigt, hvilket er årsagen til at man også skal tjekke at det ikke er en smule frossent når det gives til hestene.

Bliv ringet op

Bliv kontaktet - lead formular

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

×
Menu
Døgnvagt