Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 4879 4018

Sterilisation kat

Flere katteejere overvejer at sterilisere deres kat, fordi det sikrer hunkatten mod at blive drægtig samt beskytter mod alvorlige sygdomme såsom livmoderbetændelse, kræft i æggestokkene og kræft i mælkekirtlerne.

En sterilisation af din kat kaldes også for en neutralisering – og det er en operation som foretages hos dyrlægen. Vi oplever, at kæledyrsejere ofte har mange spørgsmål i forbindelse med indgrebet. Det er kun godt og helt forståeligt. Det viser blot, at du tænker og bekymrer dig om dit kæledyrs ve og vel. Hos Helsinge Dyreklinik er vi opmærksomme på at være behjælpelige under hele processen. Kontakt en af vores dyrlæger og få mere at vide om hele forløbet ved sterilisation af din kat.

Hvad er fordelene ved en sterilisation af din kat?

Der fødes flere killinger i verden, end der er mennesker til at passe på dem. Derfor er mange interesseorganisationer såsom Kattens Værn i de fleste tilfælde fortalere for neutralisering, da indgrebet kan holde kattebestanden nede og på den måde forbedre forholdene for katte verden over. Der kan også være andre fordele forbundet med en neutralisering for dig som katteejer:
  • Katten bliver mere rolig, og risikoen for stress formindskes
  • Katten har lavere risiko for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme
  • Sommetider kan kattens lyst til at strejfe blive mindre
Hvis du ønsker mere information, vil vi altid anbefale, at du taler med dyrlægen om hele processen.

Sterilisation – hvor gammel skal min kat være?

Der findes forskellige holdninger, til hvornår det er hensigtsmæssigt at neutralisere en kat. Men en sterilisation af din kat foretages ofte, inden din kat bliver kønsmoden, som ofte sker, når katten er 6-9 måneder gammel. Dette er for at undgå, at din kat bliver drægtig og føder killinger.

Har du spørgsmål?

Der kan være mange spørgsmål i forbindelse med sterilisation af din kat. Vi anbefaler derfor, at du tager kontakt til en af vores dyrlæger, der kan besvare dine spørgsmål og fortælle om processen.

Konkakt os på

48 79 40 18
×
Menu
Ring op
Mail