Skip to main content

Interesseret i at høre nærmere om overdragelse af Jeres dyreklinik?

Går du/I med tanker om generationsskifte eller savner du en sparringspartner til klinikdrift, videreudvikling eller andet? VetGruppen står klar til at støtte på den næste rejse med erfaring fra +50 klinikker i Danmark

Overvejer du/I at tage det næste skridt i din karriere eller livsrejse? Uanset om du planlægger pensionering, har vækstambitioner, søger sparringspartner eller overgang til en ny mulighed, er VetGruppen her for at hjælpe. Hos VetGruppen har vi stor respekt for det arbejde, du har lagt i at opbygge din praksis, og vi tilbyder en tryg overdragelse, hvor dine værdier og klinikkens kultur bevares.

VetGruppen består af engagerede klinikker over hele landet og bygger på fællesskab, faglighed og lokal forankring. Går du med overvejelser om at sælge, foreslår vi, at vi tager en fortrolig og uforpligtende drøftelse.

Vi er specialiserede i at drive veterinærklinikker i samarbejde med passionerede mennesker. Vores organisation tilbyder ekspertvejledning, fortrolighed og de værktøjer, du skal bruge for at sælge din praksis med succes.

Start dit næste kapitel med ro i sindet – ræk ud i dag for en uformel og uforpligtende samtale.

“Det handler om, at man respekterer hinanden og opsætter nogle klare forventninger til, hvad det fælles mål er”

Ole Johansen, M&A ansvarlig i VetGruppen

Vi tror på, at et stærkt kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

Mulighed for faglig og personlig udvikling

VetGruppen er et dansk fællesskab af +50 dyreklinikker og hospitaler. For dig som kommende partner, kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. Det sker gennem VetGruppen´s egen efteruddannelse, VLEARN, som bl.a. faciliterer praktiske kurser med anerkendte forelæsere inden for emner, efterspurgt af medarbejderne. Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

VetGruppen i tal

+50

Klinikker

+700

Medarbejdere

4,8

Trustpilot 
(+4k anmeldelser)

Vi tilbyder

Som en del af VetGruppen får du blandt andet del i

  • Attraktive indkøbsaftaler
  • Støtte til HR, rekruttering og medarbejdertrivsel
  • Stort udvalg af interne kurser og efteruddannelse
  • Medarbejderudvikling gennem nationale- og internationale praktiske og teoretiske seminarer
  • Sparring omkring effektiv klinikdrift og økonomi
  • Støtte til marketing og branding
  • Bliv en del af en større fællesskab og få flere kollegaer på tværs af landet
  • Samarbejde med omkringliggende klinikker

VetGruppens historie

VetGruppen blev grundlagt i maj 2019, med ønske om at lave en sammenslutning af dyreklinikker som var skabt af dyrlæger, for dyrlæger.

Denne vision skulle bero på nogle fundamentale værdier, som understøttede en langsigtede vækststrategi og kontinuitet, herunder en fælles operationel model som støtteorgan. De centrale værdier udsprang af en vision om fællesskab, samarbejde og lokalt ejerskab, hvor vi prøver at skabe et fællesskab og drage fordel af at være en gruppe. Vi er både inden for smådyr, hest og hospitaler.

Oprindeligt bestod VetGruppen af Valby og Birkerød Dyrehospital. Efter grundlæggelsen begyndte VetGruppen hurtigt at udvide sit netværk.

VLEARN erstattede CampusVet, hvor der tilbydes webinarer og fysiske kurser inden for alle afskygninger af veterinær-interesser. 

VetGruppen skifter slogan. Fra at være ‘hele Danmarks Dyrlæge’ til at være “VetGruppen. Danmarks Lokale Dyrlæge”.  

VetQuater er nu vokset ud af lokalerne i Birkerød, og er flyttet til Glostrup, så vi har lettere ved at rykke ud og besøge vores skønne klinikker samt huse interne kursusaktiviteter. 

VetGruppens værdier

Tillid

Tillid, ansvar og tryghed er vigtige byggesten i vores kultur. Vi omfavner vores forskelligheder, da de driver os mod nytænkning, kreativitet og inspiration. Vi opfordrer til at bidrage med friske perspektiver, da indblik og idéer er afgørende for vores succes. Vær ærlig og stol på dine egne styrker.

Professionalisme

Vi ved, du kan! Vi har fuld tillid til din professionalisme og erfaring, som er fundamentet for at styrke vores gruppe endnu mere. Vores fokus er på at handle ordentligt og med respekt for fagligheden.

Udvikling

Vi stræber efter at være den mest attraktive arbejdsplads i vores branche, og din personlige og faglige udvikling er af altafgørende betydning for os. Engagement er nøglen, hvor læring sker både gennem arbejdet og via spændende videreuddannelsesmuligheder, der giver dig mulighed for at udfolde din ekspertise. Vi anerkender dybt, at vores medarbejderes engagement og udvikling er afgørende for vores organisation. Det er så enkelt, men også så afgørende.

Sammenhold

Vores mission er klar: Vi stræber efter at være medarbejdernes og klienternes foretrukne valg af dyrlæger. Dette kan vi kun opnå, hvis vi står sammen, viser omsorg for hinanden og forstår hinanden. Ved at støtte hinanden og dele viden kan vi blive endnu dygtigere. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone med respekt for faglighed, hjælpsomhed og ansvar, da disse elementer udgør fundamentet for vores fælles mål.

Udfyld formular så vender vi retur til dig


VetGruppens M&A team

Ole Johansen

Ansvarlig for klinikpartnerskaber (M&A)

Dorte Andersen

CEO

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser processen ud?

Ved henvendelse, vil Ole Johansen vende retur med henblik på en uformel og fortrolig drøftelse. Det er en stor beslutning at skulle overdrage sin dyreklinik og processen er behæftet med følsomme forhold omkring personale, kunder, mv. Det er vigtigt at der er et foreneligt værdisæt og en god forventningsafstemning, da det lægger til grund for et succesfuldt samarbejde. Vi vil i fællesskab skitsere processen i praksis samt eventuelle særlige forhold, som der bør tages højde for.

Processen tager typisk 1-3 måneder, men det varierer alt efter forudgående forberedelse – Vi bestræber os efter en kort og effektiv proces.

Kontakt os endelig ved brug af nedenstående kontaktformular – Vi ser frem til at høre fra dig!

Onboarding og integration

VetGruppen drives med udgangspunkt i en fælles operationel model, hvor vi ønsker et regionalt og lokalt ejerskab, lederskab og kendskab. Naturligvis kombineret med udnyttelse af fælles indkøbsaftaler, støtte i driften gennem vores forretningspartner model og sparring til markedsføring, økonomi og HR/rekruttering. Nye klinikker bliver en del af disse elementer gennem vores nøje planlagte onboarding proces, som typisk forløber over 1 måned og som sker i tæt fællesskab og støtte fra det centrale onboardingteam.

Et særligt fokusområde i onboardingen, er kommunikation til personale, for at skabe en så gnidningsfri overgang som mulig.

VetGruppens forretningsfilosofi

VetGruppen bygger på et fællesskab og at vi står stærkere sammen – hvilket betyder, at vi løfter i flok og tror på sparring og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi tror på det lokale lederskab, kendskab og ejerskab, hvilket vil sige at beslutninger om daglige drift, foretages på klinikken, men med fællesskabet for øje. Du skal naturligvis kunne se dig selv om en del af et større fællesskab.

Du får tilknyttet en forretningspartner, som vil være dine tætteste sparringspartner. Du vil, som klinikleder, bevare en høj grad af indflydelse på både den faglige retning for klinikken og den daglige drift indenfor de fælles rammer, vi ønsker for VetGruppen.

Hvordan med mit personale?

Vi lægger en fælles plan og støtter ifm. kommunikationen til personalet ifm. overdragelsen. Personalet bliver onboardet hurtigst muligt og introduceres til vores People & Culture afdeling. Derudover introduceres medarbejderne til VLEARN som er VetGruppens interne læringsunivers og de informeres om de omfattende muligheder for træning og karriereudvikling.

Hjælper I med rekruttering?

Vi har en HR / People and Culture afdeling, som kan supportere i forbindelse med ansættelsesprocessen og vi har et vidtrækkende netværk af +50 klinikker som vores forretningspartnere også kan aktivere.

Vi kommer med input til proces, opslag og netværk, men klinikken holder selv ansættelsessamtaler og driver processen.

Hjælper I med lokal markedsføring?
Ja, kommunikation og markedsføring er vigtigt for at tiltrække nye kunder, og vi har et team klart til at hjælpe fra første dag.
Marketing og kommunikation hjælper klinikken med at stå stærkt lokalt – og som en del af fællesskabet i VetGruppen, så I kan fokusere på det faglige og jeres klienter – mens vi styrker synlighed, kendskab og tillid.
×
Menu
Døgnvagt