Vaccination af kat
Om vaccination
Katte vaccineres forskelligt afhængig af om de er ude eller indekatte. Indekatte har en lav risiko for smitte, men da visse sygdomme kan smitte via luften eller ved kontaminering af ejers hænder og tøj, kan det alligevel være relevant at vaccinere en indekat.
Indekatte vaccineres mod
Katteinfluenza
Calicivirus
Kattesyge
Evt. Chlamydia
Udekatte vaccineres mod
Katteinfluenza
Calicivirus
Kattesyge
Evt Chlamydia
Leukæmi
Killinger vaccineres når de er 12 og 16 uger gamle. Ungkatte igen når de er 6-10 måneder gamle. Herefter vaccineres indekatte hvert 3. år. Udekatte bør vaccineres hvert år for at beskytte mod leukæmivirus (FeLV).
Ved rejse til udlandet, også Bornholm via Sverige, vaccineres mod rabies. Denne vaccine er gyldig i 3 år. Vaccinen skal gives minimum 21 dage inden afrejse.
Sådan forbereder i jer
Op til at katten skal vaccineres, kan stemningen virke skræmmende for katten. Derfor er det vigtigt at den bliver beroliget, så den kan føle sig tryg inden vaccinen. På den måde er vi også sikre på at katten ligger stille.
Katten bør møde fastet ca. 12 timer, før den ankommer til klinikken.