Skip to main content

Derfor afmærker dyr territorier

Hvis du har et kæledyr, har du måske oplevet, at dit dyr på den ene eller anden måde har afmærket territorier. Det er helt naturligt for dyr, og det har de gode grunde til at gøre.

Dyr er territoriale væsener

Et dyr såsom en hund eller en kat er et territorialt dyr af natur. Det betyder, at de gerne vil afmærke det, som de betragter som deres territorium. Det kan være deres have, deres ejendele eller deres familie. Dyrene afmærker deres territorier for at beskytte og passe på dem. Gennem afmærkningen viser de omgivelserne, hvor grænserne går, og hvad de har ejerskab over.

Dyrene kan lave en territorial afmærkning på forskellige måder. Dyr kan for eksempel afmærke et territorium ved at strinte. En hund kan strinte en lille mængde tis ud på et område og på den måde kommunikere til andre hunde, at det er deres område. Her handler det ikke om vandladning for dyret, men det er ren afmærkning med en lille mængde tis, som skal spredes så godt som muligt. Nogle gange kan et dyr også finde på at lave afmærkningen inden for i hjemmet, og det kan være et udtryk for, at de har brug for afgrænsning og at de på en eller anden måde føler sig usikre. Det kan være, hvis de føler, at deres territorium bliver truet, f.eks. hvis et andet dyr flytter ind. Her kan dyret have et naturligt behov for at markere sig og vise, hvad der tilhører den. Urinen har en særlig lugt med nogle kemiske forbindelser, som andre dyr opfatter og forstår som en afmærkning.

Territoriefmærkning er ikke kun for hunde

En kat kan på samme måde som en hund afmærke territorier ved at strinte. Her indtager katten en bestemt stilling, hvor den løfter halen, så den peger direkte op i luften, og katten vender sig gerne hen mod noget, den kan strinte op af. Katte kan på samme måde som hunde afmærke territorier, hvis den føler sig usikker eller stresset, hvis familien for eksempel har fået et nyt medlem.

Et dyr som en kanin kan også lave afmærkninger af territorier, både ude i naturen og i hjemmet, og det er især de dominerende kaniner, der gør det. Her kan de strinte og på samme måde som katten og hunden afmærke territorier. De kan også lave afmærkninger ved at gnide hagen mod det, som de ønsker at afmærke.

Det er kun dyr som kan opfatte den særlige lugt af territorieafmærkninger.

×
Menu
Døgnvagt