Døvhed hos hunde og katte

Årsager til døvhed hos hunde

Døvhed hos hunde kan være arvelig (medfødt) eller opstå som komplikation til anden sygdom, eller den kan være aldersbetinget. Øret fungerer ved, at lyd sætter svingninger i gang i trommehinden. Svingningerne, der også kaldes lydimpulser, sendes via øreknoglerne til det indre øre og derfra videre til hjernen via nerveimpulser. Hunde har en lang og vinklet øregang. Hvis øregangen er lukket, hindres lydimpulsernes adgang til trommehinden, og dermed bliver hørelsen nedsat. Lukning af øregangen kan blandt andet skyldes betændelsestilstande med ophobning af sekret og/eller ørevoks, hævelse af øregangen, fremmedlegemer, polypper eller svulster. De fleste af disse tilstande kan behandles, og dermed kan den tabte hørelse genvindes. Permanent døvhed kan opstå, hvis en betændelsestilstand spredes til mellemøret eller det indre øre og forårsager varige skader. Døvhed kan ligeledes skyldes skader i hjernen eller i de nervebaner, som overfører impulserne fra det indre øre til hjernen.

Hvilke hunderacer har særligt risiko for døvhed?

Arvelig døvhed ses hyppigst hos hvide hunde. Særligt kan nævnes dalmatinere. Den medfødte døvhed skyldes en mangelfuld udvikling af hørecellerne i det indre øre. Døvheden kan sidde på det ene eller begge ører. Hunde og katte med medfødt arvelig døvhed bør naturligvis ikke anvendes i avl.

Døvhed hos ældre hunde

De fleste gamle hunde lider af nedsat hørelse eller døvhed. Denne form for døvhed kan ikke behandles. Ofte vil hundeejere opleve døvheden som pludseligt opstået.

Hvordan opdages døvhed hos hunde?

Vi opdager dog først, at hunden har nedsat hørelse, når den passerer den grænse, hvor vi hører bedre end hunden. Det kan være svært at konstatere, om hunde og katte er døve. Hos hunde kan man måle hørelsen ved hjælp af avanceret elektronisk udstyr, som kun findes få steder i landet. Det bruges blandt andet til at undersøge dalmatinerhvalpe for medfødt døvhed. Man har ikke andre eksakte metoder til at måle hørelsen hos hunde. Man kan teste dyrets hørelse ved at frembringe høje lyde og se, om dyret reagerer. Men man skal være meget omhyggelig for at kunne bedømme resultatet, da hunden eller katten kan reagere på syns- eller føleindtryk i stedet for på lyden. For eksempel kan der frembringes rystelser eller luftbølger ved lydfrembringelsen, som dyret reagerer på. Selv lugtindtryk kan give anledning til misforståelser. Vi hører ofte hundeejere fortælle, at hunden kan høre, når de åbner køleskabet, hvor det sandsynligvis handler om, at det er hundens fantastiske næse, der sladrer.

Hvilke forbehold bør man tage, hvis man ejer en døv hund?

Hunde, som er døve, er naturligvis meget udsatte for trafikskader. En døv hund bør altid holdes i snor, når den færdes ude. I vante, trygge omgivelser kan dyrene ofte fungere godt, men generelt er de mere utrygge end hørende dyr. En undtagelse fra dette kan være de gamle hunde med aldersbetinget døvhed, som ofte fungerer rigtig godt. Mange døve hunde er tilbøjelige til at gø mere samt at blive nemmere forskrækkede end andre, og man bør derfor nærme sig dem med forsigtighed.