Pas på hundens poter i sneen
Om foråret tager vi lette sko på, og om sommeren tager vi sandaler på. Hen på efteråret må vi have lidt kraftigere fodtøj på, og om vinteren har selv kraftige og ofte vandtæt fodtøj svært ved at holde til, at vi færdes på våde, isede og saltede veje og stier hele tiden. Vi behøver meget forskelligt fodtøj, for at vores fødder kan have det godt på alle årstider, fordi føddernes tilpasningsevne er meget lille. Vi må kunne beskytte os mod varmt, vådt og tørt, hårdt og skarpt, ru og iset og så videre.
Men hvad med vores hunde? De bliver naturligvis udsat for lige så store forandringer, og selv om deres poter har meget større tilpasningsevne end vores fødder, er der mange, der har svært ved at tåle påvirkningen fra de våde og saltede stier og veje på denne årstid. Det er vigtigt, at man passer på hundens poter i vinterens vejr.
Hvorfor går det galt?
Længere tids påvirkning af vand og især salt beskadiger det beskyttende lag af døde hornceller på trædepuderne og opbløder huden mellem trædepuderne, så der opstår revner og små sår.Vores miljø er fuld af naturligt forekommende bakterier og svampe, der ikke kan trænge igennem normal hud, men straks angriber, når der er en eller anden defekt i huden.
Det er klart, at en opblødt og revnet trædepude, der sættes direkte på jorden, meget let vil blive inficeret med disse mikroorganismer.
Nerverne er en vigtig del af kroppens naturlige forsvarsmekanisme, derfor er der nerver i poterne lige som overalt i resten af huden. Når der opstår en skade, blottes nerverne, hvorved der opstår en smerte, der får os til at beskytte det beskadigede sted.I naturen er det imidlertid alt afgørende, at dyrerne kan bevæge sig. derfor vil en begyndende smerte i poterne ofte undertrykkes, så hunden først viser modvilje mod at bevæge sig, når skaden er ret omfattende.
Hundeejere, der komer til dyrlæge med hunden med furunkulose eller andre alvorlige infektioner i poterne, siger ofte, at hunden først for nylig har vist tegn på smerte, selv om infektionen er flere uger gammel.
Mange løser problemet med ømme og beskadigede poter om vinteren ved at lufte hunden mindre. Det er imidlertid en meget uheldig løsning, for hunden har naturligvis lige så meget behov for motion om vinteren som om sommeren. Såfremt en hund får for lidt motion, får den hurtigere tendens til overvægt, fordøjelsesforstyrrelser, nedsat modstandskraft og nedsat humør. En hund, der mangler motion, kan også let begynde at beskadige inventar i huset for at få afløb for sin energi.
Den rigtige løsning på problemet er meget simpel, men desværre ikke så kendt eller i hvert fald alt for lidt brugt. På samme måde som hænder, der vaskes ofte, kan beskyttes effektivt med en velegnet creme, kan hundens poter beskyttes med “potevoks”.
Potevoks er en specialcreme, der gør trædepuderne og huden imellem dem smidig og betydelig mere modstandsdygtig mod alle påvirkninger. Samtidig danner potevoksens indhold af bivoks en hinde, der skyer vand udefra, men samtidig tillader fordampning indefra (hunden sveder gennem trædepuderne).
Potevoks påsmøres trædepuderne og huden imellem dem i et tyndt lag, umiddelbart inden hunden skal ud. Efter tures skal poterne skylles for salt og sand, tørres og påsmøres et nyt lag igen. Potevoksen trænger hurtigt ind og smitter derefter ikke af på tæpper og møbler.
Der kan købes potevoks hos din dyrlæge, og hvis din hund allerede har fået beskadiget sine poter, er det en god idé at snakke med dyrlægen om , hvad der kan gøres for at undgå, at der kommer en smertefuld infektion i poterne.
Af Dyrlæge Flemming Larsen
Det er virkelig et dejligt personale. Fremover tager jeg altid mine dyr ned til dem fordi jeg ved at de vil behandle dem ordentligt og med respekt. Ingen sure miner herfra! Hilsen en meget glad kunde og hendes lille chichi
Sarah WilliamsFor ikke så lang tid siden var vi nede med vores 6 skønne King Charles cavalier hvalpe da de skulle have chip og var imponeret over hvordan de taklet vores hvalpe og deres mor, de var både profesionelle og så kunne man mærke deres kærlighed til dyr som vi sætter stor pris på.
Tine KjærMine to Russian Blue katte og mig er super tilfreds med den gode og profesionelle behandling. Dygtige – Søde og imødekommende personale.
Janniche ReinsborgHar været der alle årene med min kat Mussi. De er professionelle og har altid taget sig tid til og forklare og hjælpe hvis min kat har været syg. De var der helt til det sidste. Tak
Jannie NikolajsenHar været kunde siden klinikken åbnede i 1984. Har altid været fuld tilfreds.
Lise LarsenHar kun fået rigtig god behandling i de 14 år jeg er kommet hos dyreklinikken, og personalet er altid søde og imødekommende og man kan mærke de brænder for deres job.
Ann ChristiansenMandag 09.00 – 17.00
Tirsdag 09.00 – 17.00
Onsdag 09.00 – 18.00
Torsdag 09.00 – 17.00
Fredag 09.00 – 17.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Telefontider:
Dyrlæger træffes mellem kl. 08.00 - 09.00 og 13.00 - 14.00
Øvrige personale træffes i hele åbningstiden.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik