Skip to main content

Røntgenundersøgelse

Røntgenundersøgelse er et af vores mest værdifulde diagnostiske værktøjer. I mange tilfælde kan et enkelt billede afsløre væsentlig information, f.eks. ved knoglebrud, fremmedlegemer i mave-tarmkanalen, undersøgelser af hjerte og lunger, samt tandlidelser.

Forberedelse til røntgenundersøgelse

For at sikre de bedste resultater ved røntgenundersøgelsen, anbefaler vi, at dit dyr er fastende fra midnat. Det betyder, at der ikke må gives mad, men gerne vand.

HD, AD og OCD Røntgenundersøgelse

Vi tilbyder røntgenundersøgelser for HD (hofteledsdysplasi), AD (albueledsdysplasi) og OCD(osteochondrose), som kan indsendes til Dansk Kennel Klub (DKK) for bedømmelse. Disse undersøgelser udføres af dyrlæge Stella Kjerulff og dyrlæge Julie Riisberg Johnsen.

Alder på hunden

  • Hunden skal være mindst 12 måneder gammel.
  • For gigantracer (store hunderacer) skal hunden være mindst 18 måneder gammel.

Hvordan foregår undersøgelsen?

  1. Identifikationstjek: Før undersøgelsen foretages et identifikationstjek af hunden, så vi er sikre på, at vi røntgenbillederne tilhører den rette hund.
  2. Sedation: Ifølge DKK’s regler skal hunden være sederet under røntgenundersøgelsen. Når billederne er taget, får hunden modgift, så den vækkes hurtigt og sikkert.

Bedømmelse af billederne

Ifølge Dansk Kennel Klub’s regler må dyrlægen ikke udtale sig om bedømmelsen af billederne, før de er indsendt til vurdering. Bedømmelsen foretages af dyrlæger ved Københavns Universitet, som er ansvarlige for at vurdere røntgenbillederne og give en officiel bedømmelse.

Kontakt os på

26 17 60 06

eller skriv til os på
info@dyrlaege-ec.dk

×
Menu
Ring op