Veterinærsygeplejerske Sabrina er en af vores dygtige veterinærsygeplejersker og blev færdiguddannet i marts 2023. Sabrina blev ansat i maj 2025 på et 15 måneders vikariat. Hun har mange forskellige interesseområder og nyder både at stå i skranken og vejlede om foder samt at være en aktiv del af arbejdet med indlagte patienter og assistere dyrlægen i operationsstuen.
Sabrina er også uddannet dyrepasser med speciale i zoologiske haver. Under sin uddannelse har hun bl.a. været i praktik i England, hvor hun har arbejdet i flere forskellige zoologiske anlæg – en erfaring, der har givet hende en bred forståelse for dyreadfærd og pleje.
I fritiden kan Sabrina godt lide at gå til dans og sætter stor pris på at tilbringe tid sammen med familie og venner.