Skip to main content
  • DYRLÆGE I IKAST DYREKLINIK

Vil du være den del af … 

…Ikast Dyreklinik – en veletableret stabil dyreklinik beliggende i det smukke midt- og vestjyske område? Vil du være med til at fortsætte driften af klinikken og understøtte vores team? Svarer du ja, så læs mere herunder.

Hvem er vi?

Ikast Dyreklinik er en ældre, veletableret dyreklinik. Teamet består af en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske. Vores team er stabilt så vores klienter kender os særdeles godt. – Hvis vi selv skal sige det – er der god stemning i venteværelset.

Vi er en del af Dyrehospitalet Heden, der er relativt nyetableret i Herning, som er en del af VetGruppen. Der vil være tæt kontakt til klinikkens faste dyrlæge og veterinærsygeplejerske, samt til personalet på Dyrehospitalet Heden, og alle spørgsmål du måtte have i forhold til problemstillinger i klinikken, vil vi finde en løsning på. Vi kører desuden en 24/7 vagt fra Dyrehospitalet Heden. Her vil du få back-up fra veterinærsygeplejersker og bagvagtdyrlæger.

VetGruppen bygger på værdierne tryghed, omsorg og nærhed for vores klienter – for medarbejderne anser vi, at tillid, frihed under ansvar og faglig udvikling er væsentlig for medarbejdertrivsel samt fastholdelse. Vi ser derfor gerne, at du vægter faglig og personlig udvikling, hvilket vi mener, vi har rig mulighed for at tilbyde dig i form af CampusVet.

Klinikken har alt, du har behov for til at yde dit allerbedste – nemlig at hjælpe vores patienter med at få et sundt og godt liv. Vi har en afslappende og nede-på-jorden atmosfære, hvor tingene er lige til.

Dyrlægen i dig

Vi drømmer om én, som kan indtræde i klinikkens arbejdsopgaver og har evne og lyst til at tage fra. Måske drømmer du om at blive klinikleder på sigt. Du må gerne have et par år med dig, så du ved, hvordan man begår sig på en klinik. Det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, er engageret, empatisk, fagligt interesseret i at gøre en forskel for vores patienter og klienter.

Stillingen er på fuldtid. Da vi arbejder tæt med Heden, har du også vagter på Heden Dyrehospital. Der kan stilles bolig til rådighed.

Vi tilbyder en spændende hverdag med:

  • Faglig og personlig udvikling
  • Kollegial opbakning fra teamet og Dyrehospitalet Heden
  • Søde kendte klienter
  • Nede-på-jorden arbejdsplads

Der hvor ansøgningen skal hen

Stillingen ønskes besat d. 1. maj 2023 eller snarest derefter. Så send din ansøgning til Morten Bentsen på mail mb.heden@vetgruppen.dk og har du lyst til at høre mere om os og stillingen, kan du kontakte Morten på tlf.nr. 97155722 – Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Ansættelse: hurtigst muligt
Ikast Dyreklinik
mb.heden@vetgruppen.dk
Spørgsmål til stilling? Ring 97 15 57 22
×
Menu
Døgnvagt