Skip to main content
Tilbage til www.vetgruppen.dk
+45 53 56 80 58

Hos Dyrlæge Mikkelsen anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

DAGENE EFTER STERILISATION AF DIN HUND

Hunhunde – eller tæver – kan blive steriliseret. Sterilisation betegner et kirurgisk indgreb, hvor man fjerner tævens livmoder og æggestokke, således at hunden ikke er i stand til at få hvalpe. Det betyder også, at tæven ikke kommer i løbetid.

Operationen er en rutineoperation, men det er vigtigt, at du passer godt på din hund i dagene efter sterilisationen. Hos Dyrlæge Mikkelsen udfører vi ofte sterilisationer på både store og små hunde, og i det følgende giver vi dig en række råd til, hvordan du tager bedst muligt hånd om din hund.

HOLD ØJE MED STINGENE

Selve operationen foregår ved, at vi lægger et snit i hundens bughule. Herfra går vi ind og fjerner livmoder og æggestokke, hvorefter vi syr operationsområdet sammen igen med indvendige sting som ikke skal fjernes.

Hunden har ingen smerter under operationen. Den lægges i fuld narkose, inden vi påbegynder indgrebet.

Efter operationen er det dog naturligt, at hunden kan få lidt ondt. Det er en almindelig reaktion på at blive opereret. Derfor sørger vi også for, at I får nogle smertestillende midler med hjem til at holde smerterne nede i dagene efter operationen.

Hunden vil med stor sandsynlighed være meget interesseret i de nye sting. Af denne grund sender vi altid en bodystock med hjem som hunden skal have på i 10 dage efter operationen. Tid og ro er afgørende for, at såret heler rigtigt og hurtigt. Sørg derfor for at holde godt øje med, at stingene ikke går op samt at der ikke går betændelse i.

Det er normalt, at sårområdet hæver en smule op og væsker lidt. Er der konstant løbende væske fra såret, og lugter det dårligt, kan det være tegn på infektion. I så fald skal du os.

5 GODE RÅD TIL EFTER OPERATIONEN

  1. Giv hunden ro og hvile
  2. Gå kun korte ture
  3. Hold hunden i snor de første 10 dage efter operationen, så den ikke bliver fristet til at løbe.
  4. Undgå leg med andre hunde
  5. Husk at give hunden de smertestillende piller, vi har udskrevet.

STERILISATION ÆNDRER HORMONBALANCEN

Når din hund bliver steriliseret, ændres dens hormonbalance. Det sker som en naturlig reaktion på, at nogle af kønsorganerne fjernes. Det er vigtigt at være opmærksom på denne ændring, da det kan have indflydelse på hunden vægt og pels, da steriliserede tæver har større risiko for at udvikle overvægt.

Du skal således sørge for at give din hund det rette foder, så den får den rigtige næring.

 

 

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 18.00
Onsdag  08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

Find vej

Gratis parkering foran klinik

Bus nr. 13, 53, S9 og 9A kører til klinikken (150m dertil)

Find vej med Rejseplanen

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online