Akut brug for hjælp? Ring 81 81 89 81

Et godt råd til dig, der ønsker dig en hund i julegave

En hund i julegave er muligvis den dårligste måde at anskaffe sig en hund på. At adoptere en hund, om det så er fra dens mor når den er otte uger, eller fra et internat, er en alvorlig sag. De fleste der køber en hund, bruger måneder på at finde den rette opdrætter, der lever op til de standarder de har, for de vilkår hundene skal have, og på at besøge hvalpen, mens den er helt lille. Hvad enten det er en dyr racehund, eller en blandingshund, vil både du, opdrætterne og ikke mindst hvalpen, have rigtig godt af at se hinanden an, før hvalpen kommer med hjem. Det eneste råd der er at give er: lad være Der er intet galt med gerne at ville have en hund, men at få nogen til at købe dig en i julegave, er en meget kortsigtet løsning. Det er vigtigt at have et bånd med hunden, allerede inden den kommer med hjem, og det er svært at få, hvis man bare får den i julegave. Yderligere er juleaften, og de travle vintermåneder, ikke et godt tidspunkt at introducere en hund til et nyt miljø. Det tager mindst en måned at gøre hvalpen tryg og lære den ikke at tisse indenfor. Hvis du ønsker dig en hund, så ønsk dig penge til at købe én i stedet. Herefter kan du gå ud og anskaffe dig en hvalp på den rigtige måde. Hvis du gerne vil give dit barn en hundehvalp i julegave, så overvej at give dem løftet om en hundehvalp i stedet. Giv dem en bamse eller et billede, og forklar dem, at I skal ud og se på hundehvalpe til foråret. Det er måske ikke lige så spændende for børnene, som ofte ikke kan forstå at de skal vente, men det er det rigtige for hvalpen, ikke at være et impulskøb.

VETGRUPPEN

VET-GRUPPEN er en sammenslutning af dyrlæger i København, Kalundborg, Sorø, Birkerød og Odense. Vi består af 6 dyreklinikker, som alle arbejder sammen for at give dig og dit kæledyr den bedst mulige kundepleje.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

Coronavirus
VETGRUPPEN’s klinikker er åbne som normalt, men måske er der lidt
ekstra ventetid, da medarbejdere kan være fraværende pga børnepasning.

Læs venligst nedenstående punkter vedr. besøg i VETGRUPPEN’s klinikker.

  1. VET-GRUPPEN er åben, og vi modtager gerne familiedyr, som ejerne
    vil have tilset. Kontakt os og aftal tid, hvis dit familiedyr har det dårligt.
  2. Vi opretholder konsultationer på helt raske dyr, men med begrænset
    kapacitet. Ring til os for at høre om det er vigtigt at få tilset dyret nu,
    eller om det kan vente.
  3. Kun en én person kan ledsage dyret ind i klinikken, og sundhedsstyrelsens
    regler for det offentlige rum indskærpes.
  4. Skulle man ønske at undgå indgang på klinikken, kan personalet hente
    dyret i bilen – eller efter aftale, tilse dyret i bilen.
  5. Vi udskriver fortsat recepter – for eksempel på flåt- og loppemidler.
    Kontakt klinikken om dette.

I øvrigt følges alle anvisninger fra myndighederne. For eksempel undgår
vi direkte kontakt, og bliver hjemme, hvis vi har symptomer på virussmitte.

Læs også mere om COVID-19 og familiedyr ved at klikke her.

 

Cookie- og privatlivspolitik
×
Menu
Ring op
Skriv