Livskvalitet for kæledyr
 

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse

Livskvalitet gennem hele livet

Som for mennesker som for dyr. Vi ønsker at give vores kære venner den højst mulige livskvalitet gennem hele livet. Her kan du læse hvad vi gør for at sikre dyrets sundhed og forebygge behandling

Blodprøvekontrol

Dyrehospitalet anbefaler en udvidelse af den årlige helbredsundersøgelse, når hunden eller katten har passeret 7 års alderen.

Blodprøve af både hunde og katte kan bl.a. bruges til at afklare om der er begyndende problemer med leveren, nyrerne og sukkersyge.

​Blodprøven kan give oplysninger om aldersrelaterede sygdomme. Den kan afsløre, om dyret har sygdomme, som kræver behandling her og nu. Den kan også afsløre om dyret på længere sigt har risiko for at udvikle bestemte sygdomme, som kan udskydes eller forebygges ved den rigtige pleje og speciel diætfoder. Husk at et leveår for vores kæledyr svarer til 7 leveår for os mennesker, derfor svarer en årlig udvidet helbredsundersøgelse til at vi selv gik til læge hver 7. år.​

​Fordelen ved blodprøvekontrol kan være bedre livskvalitet

  • ​Begyndende sygdomme opdages så tidligt, at kostændring kan holde dem raske.
  • Eventuelt tidspunkt for medicinsk behandling kan ofte udskydes flere år.
  • Mulighed for et specielt diætfoder, der er med til at mindske gener fra sygdommen.

​Vi råder over forskellige typer diætfoder, der kan begrænse symptomer ved aldersrelaterede sygdomme som gigt, hjertelidelser, nyrelidelser, leverlidelser, overvægt, samt tillige ved lettere senilitet.

​Vi tilbyder blodprøvekontrol sammen med den årlige vaccination til en meget fordelagtig pris: 300kr. inkl. moms

​​Tandpleje

Dyrehospitalet anbefaler en årlig mundhuleundersøgelse. Det er altid en del af den årlige sundhedsundersøgelse.

​Tandsten og dårlig mundhygiejne giver anledning til livsstilssygdom.

Undersøgelser viser at 80 % af vores kæledyr har behandlingskrævende mundhulelidelser.

​Hunde og katte behøver, ligesom vi mennesker hjemmetandpleje. Hvis det ikke kan gennemføres er det helt almindeligt at både hunde og katte skal have renset tænder en gang om året.​

​Fordele ved sunde og rene tænder og dermed bedre livskvaliteten

  • Undgå dårlig ånde.
  • Undgå parodontose og løse tænder
  • Undgå tandpine uden at du som ejer opdager det.
  • Opnå bedre livskvalitet.
  • Undgå andre sygdomme det kan være en følge af dårlig mundhygiejne, herunder hjerteproblemer.

​Bestiller du tid til tandrensning sammen med den årlige vaccination er sundhedsundersøgelsen til ½ honorarpris.

tandsten - før tandrens

​Vægtkontrol

Dyrehospitalet anbefaler vægtkontrol. Det er altid en del af den årlige sundhedsundersøgelse.

Overvægt skyldes for stort indtag af kalorier og er i mange tilfælde kombineret med en mindre aktiv livsstil.

​Overvægt giver øget risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, blandt disse kan nævnes: sukkersyge og andre stofskiftesygdomme, gigt og vejrtrækningsproblemer.

Overvægtige hunde lever gennemsnitligt kortere end normalvægtige,

​Hvad kan jeg selv holde øje med?

Man skal kunne mærke dyrets ribben, uden at der er en ”pude” under huden. Ligeledes skal hunden have en talje, når man kigger fra siden og oppefra.

​Den vigtigste del af en slankekur er indtaget af kalorier. Der er store forskelle fra dyr til dyr på energibehovet, så foderposens anbefalinger skal altid opfattes som vejledende. Der er nogle dyr, der kan holde kropsvægten med helt ned til 50 % færre kalorier per dag end det anbefalede, og andre skal have mere.

​Foderet

Vi anbefaler, at man anvender et slankefoder, når hunden skal tabe sig. Det indeholder færre kalorier og flere fibre. Fibrene gør, at foderet fylder mere i maven, så sultfornemmelsen reduceres. Valget af stivelseskilder gør at blodsukkeret holdes normalt, det gør også at sultfornemmelse undgås. Proteinindholdet er fortsat højt for at undgå tab af muskelmasse.

​Herudover har slankediæter den fordel, at de indeholder flere essentielle aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler end almindelige light diæter.

​Et light foder er kalorielet, men det øger ikke fedtforbrændingen. Det er derfor vigtigt, at anvende et rigtigt slankefoder, det er tilsat stoffer, der hjælper dyret med, at forbrænde allerede deponeret fedt.

Hvor hurtigt må dyret tabe sig?

Når man sætter sit kæledyr på slankekur, skal det ikke tabe mere end 2 % af sin kropsvægt pr. uge. For en hund på 30 kg, svarer det til 600 g om ugen. Hvis dyret taber sig mere end 2 % om ugen, begynder det at forbrænde muskler i stedet for fedt.​

​Godbidder

Det er vigtigt at godbidderne indregnes i det samlede energiregnskab, ellers kan godbidderne alene vælte en ellers udmærket slankekur. Bedst tager man af den afmålte daglige foderration og bruger som godbid. Hvis man vælger andre fodermidler som godbidder, skal man huske at medregne antallet af kalorier herfra i den daglige foderration.

​Vi anbefaler at man om morgenen afvejer foderrationen og tager af det til måltider og som godbidder. Hermed er der kontrol med det samlede kalorieindtag.

​Motion

Motion er godt. Du kan øge den daglige gåturs længde og lege mere med din hund – det er sundt for jer begge. Da det er sjælden, at dyrets puls øges på gåturene, er det begrænset, hvor meget mere, der forbrændes. Det er derfor langt vigtigere at reducere kalorieindtaget.

​Fordele ved optimal vægt og dermed bedre livskvalitet:

  • ​Sjovere at være kæledyr
  • Mere aktivitet og mere leg
  • Livslængden ikke reduceret af overvægt
  • Formindsket risiko for gigt, hjerteproblem og stofskiftesygdomme

​Hvis, der er behov for slankekur, hjælper vi gerne med den slankekur, der passer bedst til dit dyr.

​Det vigtigt med kontrolvejninger under slankekuren, så foderrationen kan justeres løbende. Man er velkommen til, at komme forbi hos os for, at få dyret kontrolvejet.​​​

Anmeldelser af Faaborg Dyrehospital

4,6 ud af 5 på Facebook

Baseret på +30 personers meninger


5,0 stjerner

Tine Vestergaard Hansen
Fantastisk, venligt og kompetent personale, som har patienten (dyret 😊) og dets pårørende i fokus. Har haft fornøjelsen af 2 x Emilie indenfor en måned (1 stk aflivning og 1 vacc+tandrensning på hund), og kan kun anbefale dyrehospitalet til dine kæledyr 😊☀️

5,0 stjerner

Jesper Reffstrup Jørgensen
Vi er rigtig glade og tilfredse med at komme på Faaborg Dyrehospital, hvor både vores dyr og os får en aldeles fremragende behandling. Kan kun give mine bedste anbefalinger til andre, der påtænker at prøve Faaborg Dyrehospital!

5,0 stjerner

Chenet Hanfgarn Traulsen
Det var den bedste service man kunne ønske sig. Der blev udvist forståelse og sympati. Kan varmt anbefale stedet.

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 62 61 81 82 eller send en mail på kontakt.faaborg@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Faaborg dyrehospital
Energivej 1
5600 Faaborg

Tlf: 62 61 81 82
kontakt.faaborg@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online