Skip to main content

Tandbehandlinger

På Skibhus Dyreklinik foretager vi udvidede tandbehandlinger. Som en del af behandlingen foretages grundig mundhuleundersøgelse og der laves udvidet tandjournal på alle patienter.

Tandbehandling af hund og kat i Odense

Ligesom hos mennesker er tandhygiejne meget vigtigt hos vores familiedyr. Hos Skibhus Dyreklinik er vi specialiseret i tandbehandling og kæbekirurgi.

På Skibhus Dyreklinik foretager vi udvidede tandbehandlinger. Som en del af behandlingen foretages grundig mundhuleundersøgelse og der laves udvidet tandjournal på alle patienter. Her undersøges hver enkelt tand grundigt og der måles for pochedybde. Der tages altid røntgenbilleder af alle tænderne, for at danne overblik over den enkelte tands sundhedsstatus. Tandrøntgen foretages med vores digitale røntgenapparat. Der føres udvidet tandjournal ud fra undersøgelsen og tandrøntgenbillederne, denne anvendes til planlægning af eventuel videre behandling, ekstraktioner eller til sammenligning næste gang dit dyr kommer til tandbehandling.

Tandrensning

Tænderne renses med scaler og med ultralydsrenser, herefter poleres de grundigt. Når tænderne er renset, giver det overblik til den grundige undersøgelse der foretages af en dyrlæge med faglighed indenfor tænder. Hvis der ved tandundersøgelsen findes tænder der kræver yderligere behandling, vurderer dyrlægen om det er muligt at foretage behandling på dagen eller om det vil være mest hensigtsmæssigt for patienten, at komme igen en anden dag og få foretaget yderligere behandling.

Tandekstraktioner

Vi foretager alle former for kirurgiske ekstraktioner. Tandekstraktioner er kirurgiske indgreb, som kræver lokalbedøvelse og særlig faglig viden at udføre for at sikre optimal heling. Der tages altid røntgen postoperativt.

Alle tandbehandlinger foregår i fuld narkose, her er patienten altid overvåget af en veterinærsygeplejerske som monitorerer puls, blodtryk, iltmætning i blodet, EKG mm. Patienterne ligger på væske for at opretholde væskebalance og blodtryk. Vi anbefaler altid en præanæstetisk blodprøve, dette er for at sikre at patienten er sund og rask til at komme i narkose.

Vi foretager følgende tandbehandlinger hos hund og kat:

  • Tandrens
  • Full mouth tandrøntgen – foretages altid ved tandrendsning
  • Tandoperationer
  • Mundhulekirurgi
  • Specialiserede tandbehandlinger: vital overkapning, dentinal bonding, behandling af emaljedefekter.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.skibhus@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op
Skriv