Hyperthyreoidisme hos kat
Hyperthyreoidisme er en meget almindelig stofskiftelidelse hos katte ældre end 8 år, og sygdommen skyldes overproduktion af hormonerne fra thyreoidea ( skjoldbruskkirtlen ) , som er en todelt kirtel, der sidder foran på halsen.
Skjoldbruskkirtlen producerer to hormoner : tyroksin ( T 4 ) og tri-iod-tyroksin ( T 3 ).
KLASSISKE TEGN :
- Katte ældre end 8 år
- Fremadskridende vægttab, ofte samtidig med en glubende appetit.
- Evt. også rastløshed hos katten, manglende soignering, evt. opkast, evt. diarre.
- Evt. øget drikkelyst / øget tissetrang.
Lidelsen rammer både han og hunkatte, ligeledes kan det ramme alle racer.
Årsagen til at skjoldbruskkirtlen pludselig giver problemer kendes ikke, men i 99 % af tilfældene er der tale om en godartet lidelse.
Grunden til at katten får mave-tarmproblemer skyldes blandt andet at den æder rigtig meget, den får øget motilitet i tarmene og den får malabsorbtion.
Symptomerne med øget drikkelyst og øget tisseri skyldes at T4 har en vanddrivende effekt og samtidig med lidelsen er der øget blodgennemstrømning gennem nyrerne.
Blodtrykket hos disse katte er øget og de får ofte på længere sigt problemer med hjertet.
Diagnosen stilles ud fra symptomerne og ved en blodprøve hvor også nyre og levertal undersøges.
Ældre katte har ofte nyreproblemer, derfor er det vigtigt at få styr på stofskiftet, så man kan få en ide´om nyreproblemerne er primære eller sekundære til lidelsen.
Behandling : sygdommen kan behandles og efter at der er taget en blodprøve beslutter man sig for en plan. I første omgang vil man behandle hyperthyreoidisme med medicin som nedsætter produktionen af hormoner.
Kattene får det som regel hurtigt bedre, de bliver mere rolige og begynder at tage på i vægt.
Behandlingen er ofte livslang og der skal tages kontrolblodprøver for at se hvordan organerne har det.
Nogle gange skal dosis øges, derfor er det vigtig at følge disse patinter med regelmæssige kontroller.
Man kan også behandle lidelsen kirurgisk, hvor man fjerner det forandrere thyreoidea væv. Her skal man dog være sikker på at kattens øvrige organer er helt sunde, der er nemlig stor risiko ved at bedøve disse katte pga. nyre og hjerteproblemer, som ofte ses sammen med stofskifteproblemerne.
Ligeledes findes der en biskjoldbruskkirtel som regulerer ca-stofskiftet, her skal kirurgen passe meget på at denne ikke beskadiges .
Prognose : uden behandling dør disse katte af nyre sygdomme, hjerte sygdomme , leversygdomme eller pga det øgede blodtryk.
Med behandling varierer prognosen fra meget god til mindre god afhængig af hvordan hjerte- og nyrestatus er når behandlingen opstartes.
Mange af disse kattes lidelser opdages ved den årlige vaccination og sundhedscheck af den ældre kat, og jo før man opdager at man har en kat har stofskifteproblemer jo bedre, og mange katte lever et godt liv med medicinen.