• KARRIERE I VETGRUPPEN

Kære Finansbogholder, vil du være vores nye kollega?

Kunne du tænke dig at blive en del af en spændende vækstrejse?  Brænder du for finansbogføring, afstemning af regnskabsposter og god stemning? Så er denne stilling i VetGruppen lige noget for dig.

Som Finansbogholder hos VetGruppen bliver du en nøglemedarbejder i økonomiafdelingen kaldet VetFinance. Du kommer til at være tovholder på en lang række spændende opgaver fra servicering af vores kunder i det daglige bogholderi til implementering af nyt finanssystem. Det er vigtigt, at du finder det naturligt at involvere dig i opgaver på tværs af afdelingen.

Du vil i samarbejde med de øvrige medarbejdere i finansafdelingen servicere virksomhedens dyreklinikker placeret rundt i hele landet. I vil varetage regnskabet fra A-Z for dyreklinikkerne. Du vil have ansvaret for din egen portefølje af opgaver, men også være en del af et hold, der løfter i flok.

Samtidig vil der være gode muligheder for at være med til at påvirke arbejdsgange og processer. Dine opgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver

  • Finansbogholderi
  • Løbende afstemningsopgaver som f.eks. mellemregninger, debitor, kreditor- og bankafstemninger 
  • Periode- og årsafslutning
  • Diverse opgørelser, afstemninger, ansøgninger og indberetninger relateret til lønfunktionen
  • Opgaver i tilknytning til køb og integration af nye klinikker
  • Ad hoc

VetGruppen

VetGruppen har eksisteret siden 2019 og er på en spændende vækstrejse. VetGruppen er i dag vokset stødt til 500 kolleger på tværs af 10 selskaber og består af 50 dyreklinikker i Danmark. Vi regner med at ekspandere yderligere i 2023. Det har skabt flere arbejdsopgaver i regnskabsafdelingen og derfor har vi brug for din faglige ballast til at støtte op om vores regnskabsfunktion.

Erfaren Finansbogholder med fokus på servicering af kunder

Du er en frisk og omstillingsparat medarbejder, som har et stærkt gåpåmod. Endvidere er du fagligt stærk og selvstændig medarbejder, som ved, hvor det er nødvendigt at tage fat. Du er løsningsorienteret og formår at identificere problemstillinger samt finde løsninger til disse. Du er initiativrig og trives i en dagligdag, der til tider kan være hektisk. Som person er du udadvendt, positiv og engageret i din arbejdsplads.

Vi arbejder i Business Central 365 Microsoft Office, Power BI og skal implementere konsolideringssystem. Vi lærer dig op i det, du ikke kender til i forvejen. For os er indstillingen det vigtigste.

Kompetencer

Du har flere års erfaring fra en lignende stilling. Din praktiske erhvervserfaring vægtes højere end din uddannelsesmæssige baggrund.

Du er en person, der trives med at være en del af et hold bestående af fagligt dygtige kollegaer med forskellige profiler og dermed også forskellige kompetencer.

Du evner at skabe gode relationer både internt i afdelingen og udadtil i organisationen, hvor du også vil få en essentiel rolle i forhold til at støtte op om processer vedrørende økonomi.

Med et digitalt mindset behersker du Office-pakken på højt niveau, særligt Excel, hvor du vil betegne dig selv som superbruger. Du besidder en faglig stolthed, som afspejler sig i kvaliteten af dit arbejde og du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og besidder et stærkt overblik over processer og igangværende projekter. Din naturligt analytiske, logiske og datafokuserede arbejdsfacon vil bidrage til den daglige økonomistyring i virksomheden

Vil du med på holdet i VetFinance ?

Så send en kort ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 31. marts 2023.

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder  Jani Landbo Holmstrup på 5132 3390 eller mail jlh@vetgruppen.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og tiltrædelse er snarest muligt.

Ansættelse: hurtigst muligt
VetQuarter Birkerød
jlh@vetgruppen.dk
Spørgsmål til stilling? Ring 5132 3390

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.

© 2023 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie- og privatlivspolitik

×
Menu