Skip to main content

Fodervejledning til hunde

Hvilken slags foder skal jeg give til min hund? Få en ordenlig fodervejledning til hunde

Din hund kan ikke selv udtrykke, hvad den har brug for af foder, og hvad den kan lide og ikke kan lide. Som hundeejer er det derfor dit ansvar at sørge for, at din hund får lige netop det foder, der kan sikre dens sundhed og velvære. Men hvordan gør man så det, tænker du måske? VETGruppen er en sammenslutning af tre dyrlæger på Sjælland, der bl.a. har stor erfaring med fodervejledning til hunde, og i dette indlæg vil vi derfor uddybe dette emne for alle interessere hundeejere.

Hvilke faktorer spiller ind i fodervalget?

Når man skal vælge det rigtige foder til sin hund, er der flere forskellige faktorer, der spiller ind, herunder race, alder, størrelse, aktivitetsniveau og sundhedsstatus. Husk på at din hunds foderbehov ændrer sig hele livet, og at det derfor jævnligt er nødvendigt at revurdere fodertype, mærke og selvfølgelig mængde. Når du skifter fra én type foder til en anden, er det vigtigt, at du gør det langsomt, så hundens mave kan nå at vænne sig til de nye forhold, og du undgår at skulle tørre op efter dårlig mave og diarré. Foderet skal indeholde alle essentielle næringsstoffer, altså kulhydrater, proteiner, fedt, mineraler, vitaminer og vand. Tørfoder er udviklet således, at det indeholder alle de nødvendige ingredienser i komprimeret form, og tørfoder udgør derfor et komplet måltid, der ikke behøves at suppleres med andet. Hos VET Gruppen anbefaler vi, at man køber sit tørfoder hos os eller hos andre certificerede dyrlæger, og generelt undgår det tørfoder man kan købe i supermarkedet. Dette skyldes, at man her ikke altid kan stole på, at sammensætningen af næringsstoffer er optimal. Når du køber dit foder hos os, tilbyder vi desuden smagsgaranti, hvilket vil sige, at du får dine penge tilbage, hvis din hund ikke vil spise foderet. Det synes vi er rimeligt.

Få fodervejledning til din hund i dag

Det kan være en jungle at finde det rette foder, da der findes særskilt foder til stort set alle former for hunde eller situationer, fx særligt foder til gravide hunde, jagthunde eller gamle hunde. Har du brug for en faglig vurdering, tilbyder vi hos VET Gruppen professionel fodervejledning til lige netop din hund. Kig forbi din lokale VETGRUPPEN klinik eller kontakt os for en uforpligtende samtale om fodervejledning til din hund. Udover fodervejledning til hunde tilbyder vi hos VET Gruppen også fodervejledning til alle andre kæledyr, som fx gnavere, fugle, krybdyr og padder.

En sundhedspakke som giver dig vished for, at vi sammen gør det bedste for dit kæledyr.

Læs mere

Har du husket at forsikre dit kæledyr?

Vær forberedt på uforudsete regninger

Få mere at vide

×
Menu
Døgnvagt