Falsk drægtighed giver forøget risiko for kræft i mælkekirtlerne
Der er påvist en direkte sammenhæng mellem tilbagevendende episoder med falsk drægtighed hos tævehunde og udviklingen af kræft i mælkekirtlerne. Tævehunde der får tilbagevendende episoder med falsk drægtighed, har næsten dobbelt så stor risiko for at få kræft i mælkekirtlerne.
Tævehundens bageste mælkekirtler, dvs. 4-5 mælkekirtel i begge sider, har størst risiko for at udvikle kræft i mælkekirtlerne, idet kirtelvævet i disse kirtler er mest modtageligt over for hormonelle udsving.
Jo ældre tævehunden er, jo mere er hendes mælkekirtler modtagelige overfor evt. hormonelle udsving og der ses derfor flest tilfælde af kræft i mælkekirtlerne hos tævehunde over 5 år.
Hvis en ung tævehund har problemer med tilbagevendende episoder af falsk drægtighed, anbefaler vi således at hun bliver steriliseret. Dette forebygger både udviklingen af kræft i mælkekirtlerne, men også fremtidige episoder af falsk drægtighed, hvor hundeejere ofte beskriver deres tævehund som tydeligt påvirket, trist og ved siden af sig selv.
Godartet kræft i mælkekirtlerne kan udvikle sig til ondartet kræft
Kræft i mælkekirtlerne findes i en godartet form, der desværre også kan udvikle sig videre til en ondartet form. Denne godartede form ses hos 40-50% af alle syge tævehunde. Det er derfor vigtigt at reagere, så snart du finder en knude i en eller flere mælkekirtler. Den ondartede form for kræft i mælkekirtlerne vokser hurtigere end den godartede.
Hvordan opererer vi for kræft i mælkekirtlerne?
Vores tilgang til kræft i mælkekirtlerne er, at vi ikke bare sikrer os at knuden bliver fjernet ved en operation, men også at risikoen for at der sker en videre spredning minimeres. Da hver enkelt mælkekirtel har sin egen blodforsyning og lymfedræn, vil operationen planlægges så både knuden og det område der kan have modtaget spredning af kræftceller fjernes. Det giver dig den største sikkerhed.
Hvis der er mistanke om spredning til en lokal lymfeknude, vil denne også blive fjernet, men det sker heldigvis mere sjældent, da vores hundeejere er gode til reagere, hvis de finder en lille knude i kirtelvævet. Hvis der er mistanke om spredning af celler til nærtstående lymfeknuder, kan det i mere fremskredne tilfælde være nødvendigt at få taget et røntgenbillede af lungerne, for at se om sygdommen har spredt sig videre.
Hvis en hund har haft kræft i mælkekirtlerne, bør den steriliseres så snart det er muligt. Dette for at forebygge videre udvikling eller spredning af sygdommen.
Skal din tævehund steriliseres?
I 1969 blev der lavet en stor undersøgelse, hvor 100 hunde blev undersøgt i forhold til kræft i mælkekirtlerne. Undersøgelsen viste at hunde der blev steriliseret før første løbetid, havde 0.5% risiko for udvikling af kræft i mælkekirtlerne. Hunde der blev steriliseret efter første løbetid, havde 8% risiko, og at hunde der blev steriliseret efter anden løbetid, havde 26% risiko for udvikling af kræft i mælkekirtlerne.
Undersøgelsen er gammel, men mange dyrlæger henviser stadigvæk til disse tal, da der ikke er lavet så store undersøgelser siden – men hvis man ser hvordan vores verden har udviklet sig, og man ved hvor mange andre ting der påvirker udviklingen af kræft, kunne man ønske at der snart blev lavet nye statistikker, som kan give ny viden om sygdommen. Der er dog lavet nyere undersøgelser, der viser at der formodentligt er større risiko for at blive inkontinent, hvis man steriliserer for tidligt, ligesom visse hunderacer kan have større risiko for at udvikle andre typer kræft, hvis de steriliseres for tidligt.
I sidste ende er det således op til dig og vores dyrlæge at beslutte, hvad der er det bedste for din hund.
