Skip to main content
Nytårsangst hos hunde

Nytårsangst – hvordan hjælper du din hund?

De fleste hundeejere glæder sig til nytårsaften, men hunden er ikke altid lige vild med nytårets fyrværkeri. Larm, buldren, stærke farver og kraftig røglugt kan skræmme de fleste hunde. Her kan du se, hvordan du forbereder dig på nytåret, hvis du har en hund med nytårsangst.

Hvilken nytårsmedicin passer til min hund?

Når vores dyrlæger vurderer hvilket kosttilskud eller nytårsmedicin der er bedst egnet til din hund, ser vi bl.a. på din hunds sundhedsstatus, alder og race, samt dens behov i forhold til nytårsaften. 

De fleste hunde vil tilhøre én af 6 kategorier

  1. Hvalpe.
  2. Sunde voksne hunde med let nytårsangst.
  3. Sunde voksne hunde med moderat nytårsangst.
  4. Sunde voksne hunde med panik nytårsangst.
  5. Sunde senior hunde.
  6. Risikohunde – hunde der ikke kan tåle at blive medicineret.

1. Hvalpe

Når du har fået en ny hvalp, ved du stadigvæk ikke, hvordan din hvalp vil reagere på sit første nytår. Vi anbefaler derfor ikke medicinering af hvalpe. De fleste hvalpe har en så lille kropsvægt, så det kan være svært at dosere evt. medicin korrekt, hvorved du vil udsætte din hund for en stor risiko, hvis du giver den nytårsmedicin.
Hold øje med din hvalps reaktion på fyrværkeriet i december måned – hvis du ser tegn på angst, så kom ned i klinikken, hvor vi kan vejlede dig.

Til hvalpe anbefaler vi et dokumenteret kosttilskud, der kan tage toppen af hvalpens negative oplevelser og angst for fyrværkeriet. Produktet er videnskabeligt testet og også testet og godkendt af vores egne hunde og hundeejere på klinikken. Her har vi fået en utrolig god respons fra de ejere der bruger produktet.

Da alle hunde er forskellige, vurderer vi at produktet kan hjælpe 90% af alle hunde med let angst. Kosttilskuddet består af essentielle aminosyrer og mælkepeptider, dvs. 100% naturlige ingredienser. Produktet er ikke afhængighedsskabende. Du kan købe produktet, i håndkøb, i vores klinik.

Du vil blive rådgivet nærmere af vores veterinærsygeplejersker, vedr. anbefalet dosis og starttidspunkt for medicinering, når vi taler sammen i klinikken.

2. Sunde voksne hunde med let nytårsangst

Der er ingen hunde, der gennemlever en nytårsaften uden at få én eller to forskrækkelser, men der findes heldigvis en del hunde, som kan takle deres angst og som kan overstå en nytårsaften, uden de store problemer.

Til sådanne hunde anbefaler vi et dokumenteret kosttilskud, der kan tage toppen af hundens negative oplevelser og angst for fyrværkeriet. Produktet er videnskabeligt testet og også testet og godkendt af vores egne hunde og hundeejere på klinikken. Her har vi fået en utrolig god respons fra de ejere der bruger produktet.

Da alle hunde er forskellige, vurderer vi at produktet kan hjælpe 90% af alle hunde med let angst. Kosttilskuddet består af essentielle aminosyrer og mælkepeptider, dvs. 100% naturlige ingredienser. Produktet er ikke afhængighedsskabende. Du kan købe produktet, i håndkøb, i vores klinik.

Du vil blive rådgivet nærmere af vores veterinærsygeplejersker, vedr. anbefalet dosis og starttidspunkt for medicinering, når vi taler sammen i klinikken.

3. Sunde voksne hunde med moderat nytårsangst

Der findes en gruppe hunde, der reagerer med moderat angst nytårsaften. Moderat angst viser sig ved at hunden ryster, at den har halen mellem benene, at den forsøger at gemme sig under møblerne, at den har nedsat aktivitet i hjemmet eller at den ikke tager imod sine godbidder.

Til hunde med moderat angst kan vi anbefale medicinsk behandling med angst-dæmpende medicin. Denne medicin kan med fordel benyttes sammen vores anbefalede kosttilskud mod angst.

Hvis du mener at din hund lider at moderat nytårsangst, vil vi anbefale at du bestiller tid til en kort 15 minutters konsultation og rådgivning hos vores dyrlæge. Dyrlægen vil da foretage et sundhedscheck af din hund, og du vil på basis af denne sundhedsundersøgelse blive rådgivet vedr. anbefalet medicintype, dosis og starttidspunkt for medicinering på selve nytårsaften.

4. Sunde voksne hunde med panik nytårsangst

Der findes en lille gruppe hunde, der reagerer med panik angst nytårsaften. Panik angst viser sig ved at hunden halser, savler kraftigt, får diarre eller defækerer af angst, forsøger at flygte ud af sin snor eller ud af hjemmet. Det er ofte svært at få en normal kontakt til hunden, ligesom det er umuligt at berolige hunden på nogen måde.

Hvis din hund er meget bange nytårsaften, anbefaler vi en kombinations-terapi med angst-dæmpende og sløvende medicin. Denne kombination er god, idet hunden ligger stille og ikke er bange.

Hvis du mener at din hund lider at panik nytårsangst, vil vi anbefale at du bestiller tid til en kort 15 minutters konsultation og rådgivning hos vores dyrlæge. Dyrlægen vil da foretage et sundhedscheck af din hund, og du vil på basis af denne sundhedsundersøgelse blive rådgivet vedr. anbefalet medicintype, dosis og starttidspunkt for medicinering på selve nytårsaften.

5. Sunde senior hunde

Små hunde, med en voksenvægt på 1-10kg, er seniorhunde, når de er 8 år gamle. Mellemstore hunde, med en voksenvægt på 10-25kg, er seniorhunde, når de er 7 år gamle. Store hunde, med en voksenvægt på 25-45kg, er seniorhunde, når de er 6 år gamle og gigant hunde, med en voksenvægt på over 45kg, er seniorhunde, når de er 5 år gamle.

Senior hunde kan medicineres med kosttilskud eller angst-dæmpende nytårsmedicin. Nytårsmedicin kan med fordel benyttes sammen vores anbefalede kosttilskud mod angst.

Hvis du mener at din hund lider at moderat nytårsangst, vil vi anbefale at du bestiller tid til en kort 15 minutters konsultation og rådgivning hos vores dyrlæge. Dyrlægen vil da foretage et sundhedscheck af din hund, og du vil på basis af denne sundhedsundersøgelse blive rådgivet vedr. anbefalet medicintype, dosis og starttidspunkt for medicinering på selve nytårsaften. Her anbefaler vi også et seniorcheck med en lille screeningsblodprøve, der kan afsløre skjulte sygdomme i bl.a. nyrer og lever, før nytårsmedicinen gives.

6. Risikohunde

Brachycephale racer (flade snudede hunde), boxerhunde, mynder, meget små hunde på under 4kg, meget slanke hunde – med meget lidt kropsfedt, stærkt overvægtige hunde, seniorhunde med ukendt sygdomsstatus og hunde med kroniske sygdomme bør slet ikke medicineres nytårsaften, fordi det kan være for farligt. Vi kalder sådanne hunde for “risikohunde”. En risikohund bør ikke medicineres, idet den har en forøget risiko for at dø af sin nytårsmedicin, hvis den doseres forkert eller i for høje doser.

Hvis din hund er en såkaldt risikohund, vil vi i stedet anbefale brugen af det kosttilskud, vi også anbefaler til de hunde der lider af let angst. Vi fraråder ligeledes at give hunden sløvende medicin, da man ved at denne type nytårsmedicin får hjertet til at slå lidt langsommere.

Hvornår skal du kontakte vagtdyrlægen?

Nytårsmedicin er medicin, man skal tage seriøst. Nytårs medicin er ikke det samme som kosttilskud – der er et sikkert alternativ til medicinering af din hund.

Nytårsmedicin påvirker hele hundens krop, og det er derfor utroligt vigtigt at medicinen doseres helt korrekt, idet medicinen ved forkert dosering kan påvirke hundens hjerte og vejrtrækning så meget, så der kan opstå en livstruende situation. Det er derfor nødvendigt med et aktuelt sundhedscheck, før vi sammen kan finde frem til den rette medicinering af din hund. På den måde nedsætter vi risikoen for at udsætte din hund for unødig fare i forbindelse med indtagelsen af nytårsmedicin.

Hvis du føler at din hund har en meget tung vejrtrækning og virker meget sløv eller er usædvanligt påvirket, så bør du kontakte vagtdyrlægen for at få hunden tilset med det samme. Du må aldrig give din hund mere nytårsmedicin, end du er blevet instrueret i. Nytårsmedicin virker ikke straks og det er vigtigt at du giver din hund tid til at reagere på sin nytårsmedicin.

Basale tips til nytårsaften

Vi anbefaler alle ejere at være sammen med deres hund nytårsaften, eller at få den passet et sted, hvor de ved at hunden er tryg og under opsyn.

Træk gardinerne for i de rum, hvor hunden opholder sig, og sæt høj musik på. På den måde bliver din hund ikke påvirket at fyrværkeriets farver og lyde. Find hundens kurv, yndlingslegetøj og favorit godbidder frem – gerne noget den kan tygge i i et stykke tid. Afled hundens opmærksomhed, hvis den virker angst, f.eks. ved at lege med den, eller ved at give den godbidder. Ros din hund med en glad, høj stemme og lad være med at ynke den, trøste den eller sige “nåårh”, fordi det vil forstærke hundens angst.

×
Menu
Ring op
Bestil tid