Skip to main content
  • Spørgsmål & svar om vaccination

Spørgsmål & svar om vaccination af kæledyr

1. Er der en risiko ved at overvaccinere sit kæledyr?

Ja. Vacciner er biologiske produkter. Indgiften af vacciner skal derfor nøje tilpasses den enkelte hund eller kat vha. et personligt vaccinationsprogram og vacciner skal derfor aldrig gives unødigt. På Frederiksberg Dyreklinik bruger laver vi et personligt vaccinationsprogram til dit kæledyr, for at undgå overvaccinering og sikre den bedste beskyttelse af din hund eller kat.

2. Hvad koster en vaccine på Frederiksberg Dyreklinik & Spa?

Dit kæledyr kan blive vaccineret i forbindelse med sin årlige sundhedsundersøgelse. Hvis du ønsker at få dit kæledyr vaccineret, betaler du kun vaccines pris som en tillægsydelse, da vi mener at alle kæledyr fortjener at få den bedte sundhedsmæssige beskyttelse. Vaccinernes pris bestemmes af apoteket og prisen starter fra ca. 35,- kroner.

3. Hvordan virker en vaccination?

En vaccination beskytter dit kæledyr mod alvorlige sygdomme, som fremkaldes af en virus eller en bakterie. Det drejer sig primært om dødelige sygdomme der ikke findes nogen medicin imod. Når dit kæledyr bliver vaccineret, danner dit kæledyrs immunsystem såkaldte antistoffer, som beskytter på samme måde, som hvis dit kæledyr selv havde haft sygdommen. Hvis dit kæledyr senere udsættes for den virus eller bakterie, som den er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem huske sygdommen, hvorved kroppens immunsystem kan reagere promte og danne antistoffer som straks kan bekæmpe sygdommen.

4. Hvad er en kernevaccine, og hvor ofte gives den?

En kernevaccine er en vaccine der beskytter mod alvorlige, livstruende sygdomme:

  • Kernevacciner for hunde beskytter mod sygdommene: Parvovirusdiarre, smitsom leverbetændelse og hundesyge.
  • Kernevacciner for katte beskytter mod sygdommene: Kattesyge, samt calicivirus og herpesvirus som begge spiller en vigtig rolle i sygdommen katteinfluenza.

For kernevacciner gælder det generelt at de skal gives hvert tredje år til hunde, og årligt til katte. Da der dog er forskel på de forskelliges vacciners effektivitet, vil vi lave en personligt vaccinationsprogram til dit kæledyr, så dit kæledyr altid er optimalt beskyttet.

5. Hvad er en ikke-kernevaccine og hvor ofte gives den?

En ikke-kernevaccine er en tilvalgs-vaccine der gives til dit kæledyr, hvis det lever i et område, hvor det har en høj risiko for at blive smittet med en bestemt sygdom eller hvis den på udenlandsrejser, udstillinger eller på dyrepensioner har en høj risiko for at blive udsat for visse sygdomme.

  • Ikke-kernevacciner for hunde kan beskytte mod: Kennelhoste og Leptospirose. Rabies er også en tilvalgsvaccine, som ejeren vælger, hvis hunden skal rejse til udlandet.
  • Ikke-kernevacciner for katte kan beskytte mod: Katteleukæmi og Chlamydia. Rabies er også en tilvalgsvaccine, som ejeren vælger, hvis katten skal rejse til udlandet.

Kennelhoste er et luftvejssygdom der fremkaldes flere sygdomsfremkaldende komponenter, bl.a. virus (Parainfluenza) og bakterier (Bordetella Bronchiseptica). Når man giver kennelhoste vaccinen som injektion, kan man ikke beskytte din hund mod andet end virusdelen i sygdommen. Ved at give kennelhoste vaccinen som en dråbe i næsen, er der ligeledes mulighed for at beskytte din hund mod bakteriedelen af sygdommen. Da det er påvist at bakteriedelen er meget udbredt i Københavnsområdet, vaccinerer vi alle vores hunde vha. en dråbe i næsen.Kennelhoste vaccinen er en vaccine der kan beskytte din hund mod et voldsomt udbrud af kennelhoste, men da kennelhoste også kan fremkaldes af andre komponenter, vil der stadigvæk være mulighed for at din vaccinerede hund udviser en mild form for kennelhoste, hvis den bliver smittet med sygdommen.

6. Hvordan vaccineres hunde, der er importeret fra udlandet?

For alle importhvalpe eller hvalpe fra tvivlsomme kår, anbefaler vi at starte et nyt vaccinationsprogram. Vi starter typisk 2-3 uger efter sidste stemplede vaccination, ligegyldigt hvad hundens pas eller papirer dokumenterer. Dette fordi udenlandske vacciner typisk beskytter mod andre dele af sygdommen (serovarer), end der er behov for i Danmark og fordi vi desværre har oplevet alt for mange falske papirer og har set alt for mange importhvalpe dø af parvovirus diarre.Kontakt os gerne på telefon 70259008 så snart du har modtaget din hvalp eller hvalpens papirer, så vi kan starte en passende vaccinationsprogram.

7. Hvad er en booster-vaccination?

Din hvalp eller killing skal have sine første booster vaccinationer 1 år efter endt grundvaccination.

  • Hvis din hvalp har endt sit vaccinationsprogram i 12 ugers alderen, så indkaldes I til booster-vaccination, når den er 15 måneder gammel.
  • Hvis din killing har endt sit vaccinationsprogram i 16 ugers alderen, så indkaldes I til booster-vaccination, når den er 16 måneder gammel.

Herefter indkaldes i til vaccination alt efter hvilken risikoprofil dit kæledyr har.

8. Hvor tit skal der vaccineres?

Der er med jævne mellemrum en del debat i de danske medier, vedrørende overvaccinering af danske hunde og katte. På Frederiksberg Dyreklinik & Spa får alle kæledyr en individuel vaccinationsplan. Vi bruger vi lang tid på at vælge det vaccine-mærke der giver dit kæledyr den højeste beskyttelse og de færreste bivirkninger.

Vores vaccinationsprogrammer følger altid de nyeste anbefalinger fra The World Small Animal Veterinary Association (WSAVA) og American Animal Hospital Association (AAHA) Canine Vaccination Task Force og vi opdaterer løbende, fordi alle vacciner bliver mere og mere effektive. Det betyder at vi på Frederiksberg Dyreklinik & Spa pt. kan vaccinere med en kernevaccine til hunde der beskytter 3 år, mens vaccinerne for kennelhoste og leptospirose skal der gives en ny vaccination hvert år.

For katte er de gældende vacciner kun beskyttende i 1 år af gange, dette fordi katte udviser utrolig forskellighed fra individ til individ, i forhold til hvor lang tid en vaccine beskytter. For at kunne garantere en effektiv beskyttelse hos flest katte, er de gældende anbefalinger derfor således, at katte skal have en ny vaccination hvert år, med mindre ejeren ønsker at lade vaccinen bortfalde, fordi katten er en indekat. Det er således op til ejeren at beslutte om de ønsker at deres indekat er beskyttet bedst muligt.

9. Hvorfor er det vigtigt at blive vaccineret?

En vaccination beskytter dit kæledyr mod at få sygdomme, der kan være dødelige eller så alvorlige at de kan give dit kæledyr varige skader. Da alle hunde og katte reagerer individuelt på en vaccination, vil beskyttelsen variere fra individ til individ. Dette faktum tager de nyeste vaccinationsanbefalinger højde for, så vi med de færreste antal vacciner, opnår den optimale beskyttelse af din hund eller kat.
Når du vaccinerer dit kæledyr, beskytter du ikke kun dit kæledyr, men også alle hunde og katte der lever i dit lokalområde, samt alle hunde og katte som dit kæledyr kommer direkte i kontakt med.
Sygdommen leptospirose er en såkaldt zoonose, dvs. en sygdom der kan smitte mellem dyr og mennesker. På frederiksberg Dyreklinik & Spa vaccinerer vi alle Københavnske hunde mod leptospirose. På den måde beskytter vi ikke bare hunden, men også hundens familie, for denne dødelige sygdom.

Det er ikke kun vigtigt at din egen hund eller kat bliver vaccineret mod de livstruende sygdomme. Beregninger fra WHO viser, at der skal være mindst 8 ud af 10 hunde eller katte i et lokalområde, der skal være “up to date” vaccineret mod en sygdom, for at et sygdomsudbrud kan undgås. Det er derfor et fælles ansvar, at holde danske hunde og katte sunde.
Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at bestille tid, så ring på 70 25 90 08 eller bestil tid online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

×
Menu
Ring op
Bestil tid