De mest almindelige orm kan inddeles i to grupper. Dem som giver problemer i kraft af tilstedeværelse i store antal, og dem som giver problemer selv i meget lave antal.
Spoleorm:
Har en problematisk livscyklus. De bryder igennem tarmvæggen i tyndtarmen, igennem bughulen og mellemgulvet, og ind i lungerne. Her bliver de hostet op og sunket igen, hvorefter de kan udvikle sig til færdige spoleorm der kan udskille æg. Føl er særlig følsomme.
Små blodorm:
Borer sig ind i tarmvæggen i tyktarmen. Ormene ligger her i dvale over vinteren. Til foråret bryder de ud igen. Både når de bryder ind og ud, skabes der risiko for en betændelsesreaktion. Det kan potentielt være meget farligt, og noget hesten kan dø af.
Stor blodorm:
Har en livscyklus hvor den vandrer langs med blodkarrene op til den store pulsåre (krøsroden), som forsyner hele tarmsystemet med blod. Den vandring forårsager en betændelsesreaktion, som kan sprede sig og beskadige nerverne. Hesten risikerer at miste evnen til at kunne styre sin tarmkanal normalt. Hvis nogle afsnit af tarmen ikke bevæger sig normalt, vil hesten være mere tilbøjelig til at få forstoppelse.
Når ormen har ligget oppe ved krøsroden, bryder den igennem blodkarvæggen. Her bliver den skyllet med det arterielle blod ned i tarmområdet, hvor den borer sig ind gennem tarmvæggen til tarmen og færdiggør sin livscyklus. Turen tilbage fra krøsroden kan give betændelse, men der er også risiko for, at ormen sætter sig fast et sted i blodkarsystemet og laver en blodprop. Bliver blodforsyningen til et stykke af tarmen mistes, kan der gå koldbrand i det og hesten vil med stor sandsynlighed dø af skaderne.
Udfordringen ved at tage gødningsprøver er, at det er en meget lille stikprøve der benyttes. Samtidig varierer det blandt andet over døgnet og over året hvor mange æg der udskilles. Derfor er det ikke sikkert det resultat man får, er et udtryk for det reelle smittepres, som hesten er under. Vi anbefaler, at alle heste får ormekur i efteråret, og kun behøver indlevere gødningsprøve til foråret. Det er ikke lovligt selv at give en ormekur uden medicinhåndteringskursus.
Klik ind på facebook, hvis du vil se alle spørgsmål og kommentarer til emnet.
- Hestehospital Århus 2217 7778
- Hestehospital Herning 7240 7711
- Hestehospital Vendsyssel 2274 7778
Kontor Horsedoc 2217 7778
kontakt.horsedoc@vetgruppen.dk
Mandag 07.30 – 13.00
Tirsdag 07.30 – 13.00
Onsdag 07.30 – 13.00
Torsdag 07.30 – 13.00
Fredag 07.30 – 13.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.
© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik