VACCINERNE:
Føllet vaccineres første gang ved 5-6 måneders alderen.
Føllet har hidtil været beskyttet af antistoffer fra modermælken, men antistofniveauet aftager med tiden.
Anden vaccination gives mellem 21 og 92 dage efter første vaccination.
1. og 2. vaccination kaldes tilsammen for basisvaccination.
En tredje vaccination er nødvendig for at give et højt antistofniveau i blodet. Denne kaldes en booster-vaccination og gives max 6 måneder og 21 dage efter 2. basisvaccination.
Herefter vaccineres årligt.
Udover vaccination er det vigtigt at føllet ormebehandles.
Føl skal dog ikke ormebehandles på samme måde som voksne heste.
Føl har som udgangspunkt altid orm og hos de yngre føl drejer det sig primært om spolorm.
Som føllet vokser, præges ormebyrden af en blanding af flere typer af orm, så som spolorm, strongylider, og bændelorm. En gødningsundersøgelse kan afsløre hvilke orm, der skal behandles mod.
Desværre har de forskellige orm forskellig følsomhed over for ormemidlerne, og derfor skal ormemidlet tilpasses efter hvilke orm der er tilstede.
Føllet behandles i alt 4 gange mod de forskellige orm i dets første leveår.
Føl 2-3 måneder:
· 1. ormebehandling (behandlingen er rettet mod spolorm).
Føl 5 måneder:
· 1. basisvaccination
· 2. ormebehandling før fravænning
Føl 6 måneder:
· 2. basisvaccination
Føl 8 måneder:
· 3. ormebehandling
(en gødningsprøve kan afsløre om der stadig er spolorm tilstede).
Føl 10-11 måneder:
· 4. ormebehandling
Føl 12 måneder:
· Booster-vaccination
—> RING ELLER SKRIV, HVIS DU HAR SPØRGSMÅL <—
PS. Dette var sidste episode i serien om reproduktion, foling og føl. Vi håber du er blevet klogere. Sidder du inde med flere spørgsmål, må du endelig henvende dig.
- Hestehospital Århus 2217 7778
- Hestehospital Herning 7240 7711
- Hestehospital Vendsyssel 2274 7778
Kontor Horsedoc 2217 7778
kontakt.horsedoc@vetgruppen.dk
Mandag 07.30 – 13.00
Tirsdag 07.30 – 13.00
Tirsdag 07.30 – 13.00
Onsdag 07.30 – 13.00
Torsdag 07.30 – 13.00
Fredag 07.30 – 13.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.
© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik