HERPESVIRUS

Der er tre relevante typer herpesvirus. Herpesvirus type 1, 4 og 5. Disse er virus der kan forårsage luftvejsinfektioner, type 1 og 4 kan desuden give anledning til aborter og  lammelser. Type 4 og 5 giver oftest kun luftvejslidelser, hvor type 1 giver flere problemer. Det kan være svært at skelne en herpes type 1, 4 eller 5 fra et helt almindeligt influenza tilfælde. Hesten vil være snottet, øm i kroppen, have feber og gå fra foderet. Mange forveksler influenza med herpes, og bekymres unødigt.

Hesten har feber når kropstemperaturen er over 38,3. Er du i tvivl om din hest har herpes, bør du tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen kan tage en næsesvaber eller eventuelt en blodprøve, hvor man får lavet en PCR undersøgelse som hurtigt afklarer, om der er tale om herpes og hvilken type der måtte være tale om.

Symptomerne på herpes kommer først ca 7-14 dage efter hesten har haft luftvejsinfektion. De kan vakle, slæbe benene efter sig og blive usikre på benene. Det kan udvikle sig til, at hesten ligger eller sidder ned, og mister kontrollen over blære og endetarm. 

Herpes virus er en dråbeinfektion. Det betyder at hestene skal meget tæt på hinanden, eller skal direkte i kontakt med snot på tøjet. De skal altså meget tæt på smitstoffet.

Ca 80% af hestene her i landet har herpesvirus i sig og antistoffer mod herpes. En stor del har også latent herpesinfektion. Herpes er i stand til at gå i en dvaletilstand, hvor den ligger i dvale i nervesystemet og i selve immunforsvaret. Her kan det blive reaktiveret ved stress, infektioner eller anden sygdom. 80% af alle heste har inden de fylder 2 år haft smitten, og derved også risikoen for at være latent inficerede.

 

Udskillelsen af virus topper 24-48 timer efter hesten er blevet smittet, eller efter smitten er blevet reaktiveret. 4-10 dage efter klinger udskillelsen af, med mindre det udvikler sig til lammelse. I det tilfælde kan hesten udskille virus i op til 3 uger efter.

En hest kan godt være en rask smittebærer. Det kan ikke ses på hesten om den huser virussen. Alligevel kan hesten blive syg med herpes, hvis den bærer virussen, og bliver udsat for stress eller lignende.

Virussen hedder Equine Herpesvirus og rammer udelukkende heste. Den kan altså ikke smitte til andre dyr som får eller kvæg.

Får føllet tilstrækkeligt med råmælk, er føllet beskyttet af hoppens vaccine indtil 5-6 måneders alderen, hvor det alligevel skal vaccineres. Får det ikke nok råmælk, kan det være en idé at vaccinere føllet lidt før.

 

Det anbefales at vaccinere alle sine heste. Man kan kun vaccinere en hest, hvis den 10 på hinanden følgende dage har været feberfri. Vaccinerer man en syg hest, risikerer man at reaktivere en infektion.

 

Når hesten er vaccineret, kan det ikke beskytte totalt mod virussen. Dog gør den, at hesten udskiller mindre virus og bliver mindre syg.

Ved drægtige hopper er der en forholdsvis god beskyttelse mod abort. De skal vaccineres i 5,7 og 9 drægtighedsmåned. 

Som ved andre vacciner er der altid en risiko for, at hesten reagerer på vaccinen. Ca 1 ud af 1000 reagerer. De kan få en kort feberkrise, som typisk starter 12 timer efter vaccinationen. Der kan også komme en lokal hævelse på injektionsstedet, eller i sjældne tilfælde en byld. I meget sjældne tilfælde får hesten en længerevarende feberkrise.

Uden desinfektion eller rengøring kan virussen blive i eksempelvis en trailer i ugevis. En opblanding af Virkon S i en forstøver flaske kan være en god idé til at desinficere overflader. Det er også vigtigt at vaske og desinficere tøj og fodtøj får man færdes i stalde med virussen. Har man haft virussen i sin stald, og man rengør grundigt med klorholdige midler, kan man sætte trygt sætte heste i stalden igen efter en uge. 

Har man en hest der bliver syg, bør den isoleres, og det er vigtigt at tage temperatur dagligt. Det er vigtigt at få type-bestemt virus ved en PCR-undersøgelse tidligt i forløbet, for hvor Type 4 og 5 kan håndteres på lige fod med andre luftvejsvirus og infektioner, så kræver Type 1 en karantæne-periode på 21-28 dage, målt fra det tidspunkt, hvor den sidst smittede hest i besætningen er blevet rask. Er der heste med lammelse, vil man typisk vælge den længere karantæne. For type 4 og 5 er det derimod tilstrækkeligt at iagttage en 14 dages karantæne, ligesom ved influenza og iøvrigt også kværke.

Der er ingen indberetningspligt. Men har man en syg hest, eller er der syge heste i stalden, så er det en god idé at informere sin smed, massør og lignende, hvis man har aftale med dem om at komme. Her er det godt at vente til 21 dage efter hesten er rask, så der ikke er risiko for at sprede smitten yderligere. Det siger sig selv at man ikke starter eller afholder stævner hvis der er syge heste i stalden.

Der er ikke nogen kur, men man kan give hesten understøttende behandling som er febernedsættende og antiinflammatorisk. Dertil kan antivirale medikamenter også finde anvendelse i svære tilfælde. Støder der sekundære bakterielle infektioner til, kan det være en overvejelse værd at sætte hesten på antibiotika. Antibiotika har ellers ingen effekt på virusinfektioner.