HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL
Der er visse forhold som gør, at man enten ikke kan eller bør ifole sin hoppe. Det er IKKE en god idé at ifole din hoppe hvis:
– Din hoppe har en kronisk betændelsestilstand i livmoderen.
– Din hoppe er hormonalt uegnet til at blive drægtig.
Dertil kommer sundhedsmæssige overvejelser:
– Hvis du har en hoppe, der på grund af skader ikke længere kan rides.
Det er en forholdsvis stor belastning for en hoppe at være drægtig, så du bør overveje nøje, og gerne konsultere en dyrlæge, hvis du overvejer at ifole en hoppe, der ikke længere kan rides.
Vi bliver også ofte kontaktet af hoppeejere med forholdsvist gamle hopper, som de af den ene eller anden grund gerne vil ifole.
Her skal du vide, at hoppens avlsmæssige præstationer topper omkring 8-års alderen, hvorefter det går ned ad bakke.
En gammel hoppe kan muligvis godt komme i fol. Men det kan være forbundet med større økonomiske omkostninger, og hvis din hoppe aldrig har haft føl før, er der også større risiko for problemer i forbindelse med folingen.
For hopper, der overordnet er i god sundhedstilstand, kan det stadig være en god ide at få lavet en gynækologisk forundersøgelse.
Undersøgelsen skal afklare:
– om hoppens livmoder er normal
– om æggestokkene ser ud til at virke
– om hoppens ydre kønsorganer er korrekt udformede
En gynækologisk forundersøgelsen består af:
– ultralydsscanning, hvor livmoder og æggestokke undersøges
– en svaberprøve/biopsi, der skal afklare en evt. tilstedeværelse af betændelsestilstande i livmoderslimhinden
– inspektion af skedeåbningen
—> BESTIL TID TIL GYNÆKOLOGISK UNDERSØGELSE <—
PS. Husk at hoppen skal være i brunst for at undersøgelsen kan blive retvisende! Lyt til episode nr 2, der handler om at spotte en brunst.
- Hestehospital Århus 2217 7778
- Hestehospital Herning 7240 7711
- Hestehospital Vendsyssel 2274 7778
Kontor Horsedoc 2217 7778
kontakt.horsedoc@vetgruppen.dk
Mandag 07.30 – 13.00
Tirsdag 07.30 – 13.00
Onsdag 07.30 – 13.00
Torsdag 07.30 – 13.00
Fredag 07.30 – 13.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.
© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik