MUNDHULEUNDERSØGELSE

Hvis du har mistanke til at din hest har problemer i mundhulen, f.eks.ved ændring af måden den spiser på, ridevanskeligheder, lugt, næseflåd eller vægttab, så er det en god idé at få lavet en mundhuleundersøgelse eller tandbehandlinger.

 

Formålet med mundhuleundersøgelsen er at afgøre om hesten har sygdomstilstande i tænder, tandkød eller bløddele. Vi bruger kraftig lyskilde, spejl, poche-måler og evt. mundhulekamera. Hesten er altid bedøvet og står med mundspærre på.

 

Under tandbehandlinger kan det være nødvendigt at tage mundhulekameraet, et oroskop, i brug. Ved oroskopi kan ejer kigge med, også helt inde ved de bagerste kindtænder. En af fordelene ved oroskopi i forbindelse med den rutinemæssige mundhuleundersøgelse er, at det er nemmere for dyrlægen af opdage små forandringer i tænderne. Det giver os mulighed for at diagnosticere og behandle visse tandforandringer inden hestens almene tilstand bliver påvirket af dem.

Er en tilstand hvor der opstår mellemrum mellem to tænder, hvor der dannes foderpakninger, når fodermaterialet kiles i selv meget små mellemrum. Disse mellemrum med foderpakninger kan være dannet ved ubalance i tandrækken, enten som følge af fejlstilling eller forkert slid, men også ved karies og frakturer af tænderne.

 

En hyppig følgevirkning ved foderpakning er forrådnelse og betændelsesreaktion i tandkødet. Ved kraftig betændelsesreaktion kan tanden løsnes, hvorved problemet forværres. Foderpakninger er smertevoldende, og kan medføre adfærdsændringer og vægttab for din hest.

 

Vi tager derfor foderpakninger meget alvorligt, og der findes flere forskellig behandlingsmuligheder. I langt de fleste tilfælde kan vi afhjælpe problemet ved oprensning af mellemrummene og evt.korrektiv raspning af de involverede tænder.

Et mellemrum mellem to tænder, også kaldet diastema, kan som nævnt ovenfor give anledning til alvorlige problemer. I særligt vanskelige tilfælde, hvor oprensning og korrektiv raspning ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at udvide diastemet. Når man udvider diastemet, så forhindrer man at foderet fastpakkes, men i stedet kan passere igennem. Denne behandling foregår på vores klinik, med hesten sederet (bedøvet) og stående.

Normalt rasper vi ikke kindtænderens tyggeflade, da dette vil ødelægge tændernes kværne-funktion, men hvis der opstår større niveau-forskelle mellem kindtænderne, så er der risiko for diastema-dannelse, begrænsning af tyggebevægelsen, muskelspændinger og nedsat foder-udnyttelse. Derfor kan det lejlighedsvist være nødvendigt at raspe ramper og kroge i niveau med resten af tandrækken. Ved større ubalancer kan det være nødvendigt med hyppigt gentagne tandraspninger.

Tandkapper er rester af mælketænder, der kan sidde på tre forreste kindtænder i over og undermund, og dække over de blivende tandanlæg. I de tilfælde, hvor der danner sig foderlommer eller diastemer kan det være nødvendigt at løsne disse kapper. Omvendt bør kapperne ikke løsnes hvis de ikke giver anledning til problemer, da de beskytter de blivende tandanlæg. De fleste heste taber dog tandkapperne uden indgriben ved 3-års alderen.

Hesten taber sine mælke-fortænder i henholdsvis 2, 3 og 4-års alderen. I nogle tilfælde bliver en mælketand siddende, og det kan være nødvendigt at trække den ud for at give plads til den blivende fortand.

Ikke alle heste får ulvetænder, men de kan forekomme i varierende antal, placering og størrelse, oftest i overmunden og nær ved den forreste kindtand. Lejlighedsvist kan de ligge skjult under tandkødet. Om ulvetanden generer hesten afhænger af tandens størrelse, stabilitet og placering, men det er bestemt ikke alle ulvetænder, der giver anledning til problemer ved ridning. Ved mistanke om problemer anbefaler vi ekstraktion og ikke nedslibning.

Tandsten og belægninger ved vi fra mennesker og smådyr kan forårsage parodontose med tandkødsbetændelse og løsning af tænder. Vi ser mange heste med tandsten i større eller mindre udstrækning, og vores tanke er at vi ved at begrænse dette kan bidrage til at styrke din hests tænder. Derfor er vi gået igang med et pilotprojekt, hvor vi vil ultralydsrense fortænder og hjørnetænder på heste, for at holde tandkødet og tænderne sunde. Ultralydsrensning fortages på sederet, stående hest i stald eller på klinik.

Ved større forandringer på tændernes krone kan det være nødvendigt at tage røntgenbilleder for at undersøge for tandrodsbetændelse eller sygdomstilstande i bihulerne. Ligeledes kan der ved ændringer i hovedform, f.eks.buler på næseryggen, ensidigt, ildelugtende næseflåd og lign.være grund til at foretage en røntgenundersøgelse af hovedet.