Knæleddet er et kompliceret led. Et bagknæ hos hesten er indelt i 3 afdelinger.
Hele strukturen holdes sammen med:
Bevægelsen styres af en indvendig og en udvendig menisk. Alle disse strukturer kan blive beskadiget ved spark.
Du beskriver ikke hvor på knæet din hest blev sparket, men min erfaring er at skader på den indvendige menisk er den hyppigste årsag til halthed i hestens knæ.
Ledbåndene kan lidt afhængigt af traumets karakter og placering også tage skade.
Ved kraftige slag/spark fortil på knæet kan knæskallen og dens tilhæftningssener tage skade, og ved særligt kraftige traumer kan korsbåndene også tage skade. Korsbåndsskader er dog relativt sjældne hos heste.
Hvis jeg skal gætte mig til hvor i knæleddet din hest har pådraget sig en skade, så vil jeg altså gætte på den indvendige ledafdeling og den indvendige menisk. Menisk-skader kan godt have et snigende forløb, hvor der kan gå et stykke tid før skaden for alvor opdages i form af halthed.
For at komme en diagnose nærmere anvender vi både røntgen og ultralydsscanning.
Røntgen kan fortælle os noget om knoglernes beskaffenhed.
Ultralydsscanningen bruges til at undersøge ledbånd, ledbrusk og menisk.
Umiddelbart bør du dog få undersøgt din hest med blokader, således at I kan finde frem til præcis hvilken del af knæleddet, der giver anledning til problemer.
Med hensyn til den diagonale halthed på forbenet, så er der næppe tale om en aflastningshalthed, men snarere en primær halthed, og den bør du nok ligeledes få undersøgt og udredt. Det er faktisk således at en primær halthed på et forben ofte vil give anledning til en kompensatorisk halthed på det diagonale bagben, hvilket i dit tilfælde må være tankevækkende.
Det afhænger det meget af hvor slem skaden er, hvilke strukturer der er involveret og hvor gammel skaden er. Det er derfor umuligt at give dig et præcist svar på dette.
- Hestehospital Århus 2217 7778
- Hestehospital Herning 7240 7711
- Hestehospital Vendsyssel 2274 7778
Kontor Horsedoc 2217 7778
kontakt.horsedoc@vetgruppen.dk
Mandag 07.30 – 13.00
Tirsdag 07.30 – 13.00
Onsdag 07.30 – 13.00
Torsdag 07.30 – 13.00
Fredag 07.30 – 13.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.
© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik