HVAD ER STALDKRAMPE?
Staldkrampe (shivers / shiverer) er en lidelse, der tilhører gruppen af refleks hypertoniske lidelser. Staldkrampe er en lidelse, der typisk forekommer på bagbenene og langt mere sjældent på forbenene.
Typisk ser man at hesten løfter halen der sitrer. Bagbenene ryster i spasmer mens det bøjes eller strækkes overdrevent, føres udad og sættes forsinket til jorden.
Symptomerne ses tydeligst når man forsøger at bakke hesten. Det er også når man forsøger at løfte benene eller lader hesten lave skarpe vendinger i skridt at staldkrampen viser sig. Heste med shivers er oftest rengående i trav. I skridt kan det godt virke som om at hesten “lige skal igang”.
Typisk rammes store heste, oftest hingste og vallakker. Lidelsen har en tilbøjelighed til at blive værre med alderen, efter at symptomerne er blevet synlige, hvilket som regel sker i 7-års alderen. Hos heste, der rammes i en tidlig alder, er risikoen for forværring større. Førhen var køreheste ofte ramt af lidelsen, men staldkrampe / shivers / shiverer er konstateret hos mange forskellige hesteracer.
Jeg har aldrig set staldkrampe på forbenene, men det er altså tidligere blevet beskrevet.
HVORFOR FÅR HESTEN STALDKRAMPE?
Man ved endnu ikke med sikkerhed hvorfor hestene får staldkrampe.
Nogle forskere forbinder staldkrampe med PSSM (en stofskiftelidelse for der påvirker lagringen af sukkerstoffer i muskulaturen
(læs mere om PSSM her). Denne sammenhæng kan dog ikke endegyldigt påvises. Man har fundet ud af at heste med staldkrampe har en sammensætning af muskelfibre, der minder meget om fibersammensætningen hos heste i hård træning, og noget tyder på at dette skyldes at musklerne hos heste med staldkrampe er “på” i længere perioder af døgnet end tilsvarende muskler hos heste, der ikke lider af staldkrampe.
Hos en gruppe heste, der led af staldkrampe, er der blevet konstateret skader i en del af lillehjernen, denne skade skulle ifølge forskere kunne forklare hestenes symptomer. Da lillehjernen står for koordinering af bevægelse, og modificering af input fra lemmerne i forbindelse med bevægelse, så giver teorien om hjerneskade i denne forbindelse god mening.
ER SHIVERS ARVELIGT?
Der foreligger teorier om at staldkrampe skulle være arveligt, men jeg må understrege at arveligheden er ikke dokumenteret, og sygdoms-generne er ikke kortlagt indenfor hestens genom.
HVORDAN BEHANDLES LIDELSEN?
Hverken smertestillende midler, muskelafslappende midler, akupunktur eller kiropraktik kan helbrede staldkrampe.
Derimod kan beroligende midler som Domosedan midlertidigt ophæve spasmerne. Da præparatet er receptpligtigt og oftest anvendes som injektion, så har det desværre ingen relevans på længere sigt.
Hos heste, der BÅDE lider af PSSM og staldkrampe, kan en korrektion af fodringen med reduktion af stivelsen og øget fedtindhold afhjælpe tilstanden.
Tilskud af E-vitamin kan p.g.a. den forhøjede muskelaktivitet hos heste med staldkrampe være en god idé, og vil muligvis kunne forhindre at symptomerne forværres hen over tid.
Forløbet af staldkrampe er uforudsigeligt, men generelt bliver det værre over tid. Hastigheden hvormed dette sker kan desværre ikke forudsiges.
HAR DU SPØRGSMÅL?
