Tag: Foder
Mavesår – årsager og behandling
MAVESÅR – ÅRSAGER OG BEHANDLING
Mavesår hos heste skyldes syreætsninger i mavesækkens slimhinde og kan give kroniske smerter.
Symptomerne kommer ofte snigende og kan være meget varierende. Der kan ses gentagne kolikanfald, episoder med diarre, vægttab, trist og mat hårlag, og ofte vil heste med mavesår efterlade foder i krybben og fremstå som ”kræsne”, reagere voldsomt når gjorden strammes eller på andre måder virke usamarbejdsvillige og måske helt ændre adfærd.