Hvad er hundesyge?

Hvordan smitter hundesyge?

Virus smitter fra den ene til den anden hund gennem sekret fra næse, bronkier, urin og afføring. Et tidligere smittet individ kan udskille virus i op til tre måneder efter endt sygdom. Smitten finder vej gennem hundens slimhinder i de øvre luftveje og optages hurtigt i de regionale lymfeknuder. Efter en lille uges tid spredes virus til alle kroppens lymfeknuder for herefter at invadere hundens øvrige organer. Graden af sygdom er i denne fase afhængig af, hvor god hundens immunstatus (modstandskraft) er. Hunde som ikke er i besiddelse af, eller som ikke udvikler, tilstrækkelig modstandskraft, vil dø indenfor tre uger efter smitte.

Symptomer på hundesyge

Hundesyge udviser et meget varieret symptombillede, både fordi forskellige virusstammer kan have forskellig virulens (sværhedsgrad), og fordi hundens modstandskraft er individuel. Generelt ses et billede, hvor hunden får feber i en til tre dage. Herefter falder temperaturen til normal for igen at stige efter yderligere en til tre dage. Der vil ses ophørt ædelyst, nedstemthed, flåd (grønligt) fra næse og øjne, hoste, opkast og diarre. Hos hunde, hvor også nervesystemet er påvirket, vil der endvidere ses en forhorning af snude og trædepuder, hvorfor lidelsen på engelsk også betegnes som »hard pad disease«.

Diagnose og behandling af hundesyge

Din dyrlæge vil som oftest få tanker om hundesyge på grund af feber, som kommer, forsvinder, og så kommer igen, men også det grønlige flåd fra øjne og snude bør vække mistanken. Der kan udtages skrab i slimhinden på bagsiden af hundens blinkhinde. Disse kan undersøges på klinikken og vil i tilfælde af hundesyge vise tydelige, karakteristiske forandringer. Blodprøver med antistofpåvisning er ikke konklussive for diagnosen, da mange hunde har antistoffer fra tidligere infektioner eller vaccinationer. Har hunden erhvervet sig en infektion med hundesyge, findes der ikke nogen helbredende behandling overfor selve virus. Man kan kun behandle følgevirkningerne af virusinfektionen. Det være sig sekundære, bakterielle infektioner, væskemangel, kvalmestillende behandling samt midler mod diarre. I nogle tilfælde vil hunden alligevel dø på trods af den støttende behandling, og derfor er det vigtigt at undgå, at hunden i første omgang smittes med denne uhyggelige sygdom. Dette kan opnås med almindelige forebyggende vacinationer.

Forebyggelse af hundesyge

Vi har i Danmark set, hvor­dan vi gennem ­årlige sundhedseftersyn med til­hørende vaccination er lyk­kedes med næsten at udrydde såvel hundesyge som Parvovirus. Desvære ser vi i disse år også en trend, som går imod, at mange mennesker, ofte uden at vide det, køber billige hunde, importeret ulovligt fra det gamle østeuropa, hvor begge vira og også rabies (hundegalskab) er almindeligt forekommende. Dette betyder heldigvis ikke noget for den enkelte familiehund, som regelmæssigt lader sig tilse af dyrlægen, og som følger et tilrettelagt vaccinationsprogram. Det bør dog give kommende hundekøbere stof til eftertanke, som måske kan skubbe folk i retning af at vælge hunde, som er opdrættet under kontrollerede danske forhold.