Skip to main content
Trustpilot Widget

Hvad er vaccinationer og hvorfor vaccinerer vi katte?

Få gode råd og vejledning til hvordan du passer bedst på din kat

Hvordan beskytter jeg bedst min kat mod smitsomme sygdomme?

Man vaccinerer for at beskytte vores kæledyr mod sygdomme, som ikke har nogen effektiv behandling. Når din kat er vaccineret, danner den selv antistoffer mod de sygdomme, som den er vaccineret i mod.

Det er også vigtigt at din kat er sund og rask når den bliver vaccineret, så dens immunforsvar kan svare på vaccinen – dette er årsagen til at vaccinationer bliver foretaget i forbindelse med et årligt sundhedseftersyn. 

Din kat kan godt blive syg trods vaccinationen, dette kan der være forskellige årsager til; Hvis den udsættes for massiv smitte eller hvis den er stresset i tiden omkring vaccinationen – dog forløber sygdommen hos vaccinerede katte sig oftest mildt. 

 

Kattevacciner 

På nuværende tidspunkt vaccineres katte mod katteinfluenza, kattesyge, katteleukæmi og rabies. 

 

Katteinfluenza er oftest forårsaget af herpesvirus eller calicivirus, men smitte kan også skyldes chlamydia og andre vira. Smitten af denne sygdom sker ved direkte kontakt mellem katte, men kan også ske igennem luften. Det er katte i alle aldre der er modtagelige over for denne sygdom, men katte mellem 3-6 måneder bliver hårdest ramt. Symptomerne på katteinfluenza er feber, øjenbetændelse, næseflåd, nysen og i nogle tilfælde lungebetændelse og betændelsestilstand i mundhulen.  

 

Kattesyge skyldes en parvovirus, og symptomerne man ser i tilfælde af smitte, er høj feber, stærkt påvirket almentilstand, diarré, opkast, flåd fra næse og øjne og dehydrering. Katte i alle aldre er modtagelige, men især katte under 1 år rammes. Sygdommen har desværre høj dødelighed og smitter ved direkte kontakt mellem katte eller ved kontakt med afføring fra en inficeret kat.  

 

Katteleukæmi skyldes en virus kaldet FeLV, som ødelægger de hvide blodlegemer og kan dermed forårsage blodmangel og kræft. Smitten af denne virus sker ved tæt kontakt mellem katte, dette kan både være bid og/eller soignering. Symptomerne på katteleukæmi er nedstemthed, vægttab, diarré, blodmangel, hævede lymfekirtler og udbrud af diverse sygdomme. 

 

Rabies er også det som vi kender som hundegalskab. Symptomerne er kramper og ændret adfærd, i tilfælde af smitte er sygdommen desværre dødelig.  

Rabies smitter ved direkte kontakt fra dyr til dyr gennem bid, her i Danmark smitter rabies ved bid fra flagermus. Det er derfor vigtigt at du kontakter din dyrlæge hvis din kat har været i kontakt med en flagermus. Derudover, så er det et krav at din kat er vaccineret mod rabies, hvis du ønsker at rejse til udlandet. 

 

Hvor ofte skal katten vaccineres? 

Din kat skal efter basisvaccinationen, revaccineres. Dette er for at vedligeholde immunforsvarets modstandskraft over for de ovennævnte sygdomme. En basisvaccination er altså ikke nok, eftersom at mængden af antistoffer i blodet falder med tiden. Man vaccinerer mod katteinfluenza og katteleukæmi årligt, og mod kattesyge og rabies hvert tredje år.  

 

Hvornår skal killinger vaccineres? 

Når killinger fødes, modtager de maternelle antistoffer mod forskellige sygdomme fra deres mor, som er aktive i 11-15 uger. Derefter skal killingen have en basisvaccination, hvilket er 2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum, det ses derfor oftest at man vaccinerer når killingen er 12 uger, og booster vaccinationen ved 16 ugers alderen. Derefter skal killingen vaccineres 1 år efter anden basisvaccine.  

Bliv ringet op

Bliv kontaktet - lead formular

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

×
Menu
Døgnvagt