
Vi søger endnu en dyrlæge
Vil du være en del af teamet på Midtjyllands hyggeligste klinik?
Ikast Dyreklinik søger en dyrlæge til Midtjyllands hyggeligste klinik
Ikast Dyreklinik søger snarest en dygtig og motiveret smådyrsdyrlæge, der har lyst til at være en del af et mindre team på en lokal klinik, hvor det tætte samarbejde i dagligdagen også betyder at der er kort vej til hjælp og sparring. Vi søger en dyrlæge, gerne erfaren, med masser af gåpåmod, der selvstændigt kan varetage ansvaret for bl.a. konsultationer, behandlinger og operationer.
Om dig:
- Du har et stort drive og er motiveret for at løse opgaver selvstændigt
- Du ser fordelene i en hverdag hvor du selv har stor indflydelse på egne opgaver
- Du trives i en let og uformel omgangstone, med en flad ledelsesstruktur
- Du er er en rutineret smådyrsdyrlæge eller nyuddannet dyrlæge med interesse i smådyr
- Du har erfaring med at varetage rutineindgreb eller har ambitioner om at få denne færdighed
Vi tilbyder:
- En hverdag hvor du har stor indflydelse på egne opgaver, og arbejder selvstændigt, men ikke alene
- Søde kollegaer med god humor (hvis de selv skal sige det)
- Mulighed for sparring, både på klinikken og med vores kollegaer på Dyrehospitalet Heden i Herning
- Rolige omgivelser på en mindre, veludstyret klinik
- En deltidsstilling på omkring 20-30 timer/ugen
Ikast Dyreklinik er en mindre, veludstyret klinik med en central beliggenhed i Ikast, hvor nærhed og varm atmosfære er i højsædet. Vi har en stor kundekreds af faste klienter og patienter, som vi er på fornavn med. Klinikken tilbyder både røntgen og tandrøntgen, samt alle former for bløddelskirurgi og andre rutineindgreb på vores operationsstue, der er fuldt udstyret med monitorering, anæstesi og endoskop. Derudover har klinikken eget in-house lab.
Som en del af Vetgruppen, en sammenslutning af mere end 50 dyreklinikker og hospitaler landet over, hjælper vi hinanden på tværs af klinikkerne med sparring og henvisninger.
Vores team på 4 består af to dyrlæger og to veterinærsygeplejersker, der arbejder sammen i en uformel atmosfære, som er er præget af god energi og fagligt nørderi. Vi hjælper og støtter hinanden, griner sammen, sparrer med hinanden og værner om et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi alle kan trives. Tryghed og nærhed er vores kernen i vores værdier.
Send en ansøgning:
Hvis stillingen som dyrlæge har vakt din interesse, så send os dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Der er ansøgningsfrist 1. marts 2025, og samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til klinikleder Jeanette på tlf. nr. 29822590.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgninger sendes via Vetgruppens karriereportal