Akut brug for hjælp? Ring 81 81 89 81

Dyrlæge søges til Nyborg Dyrehospital

Dyrlæge søges til Nyborg Dyrehospital

 

Vi søger en dyrlæge til Nyborg Dyrehospital, med interesse for familiedyr. Praksis erfaring er en fordel, men ikke en betingelse. Stillingen er i udgangspunktet fuldtid

Klinikken er en del af VetGruppen, en kæde af dyreklinikker- lige nu er vi 20 klinikker – og vi har en række klinikker på vej ind. VetGruppen har faglighed som den væsentligste drivkraft i kæden.

Nyborg Dyrehospital

Nyborg Dyrehospital er et veletableret smådyrs-hospital, med god, fast kundekreds, og der er mange henvisninger. Vi har et stærkt samarbejde på klinikken, og vi arbejder fokuseret med at bevare og udbygge den faglige kapacitet.

Vi har travlt, især indenfor vores henvisningsområde, som er Odontologi.

Stillingen

Du bliver en del af et team på 3 dyrlæger og 3 veterinærsygeplejersker og 2 elever. Vi arbejder i behandlingsteams og har en meget effektiv og velplanlagt hverdag.

Klinikken

Vi råder over operationsfaciliteter til faglig tung odontologi, samt fysioterapi med water-walker og laserterapi, veludstyret Idexx laboratorie, stor UL-skanner og stor pet-shop.

Uddannelse

På klinikken har vi stort fokus på personalets faglige og personlige udvikling, og vi ønsker medarbejdere, der er fagligt nysgerrige, og som vil udfordres fagligt gennem efteruddannelse, sidemandsoplæring og selvstudie.

Stillingen giver mulighed for at fordybe sig i et fagligt område, som er relevant for klinikken og VetGruppen, og dermed er med til at sikre, at klinikken bliver endnu mere relevant for henvisninger og egne klienter.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet dyrlæge, med enten et speciale i et smådyrsrelevant område eller ønske om at få det.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning til morten.nyborg@vetgruppen.dk

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Morten Redin, på klinikkens telefon 65 31 10 18

Ansættelse
Snarest muligt
Nyborg Dyrehospital
5800 Nyborg
Sprørgsmål til stilling
+45 6531 1018

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie- og privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Skriv