Dyrlæge søges til VetGruppen
Vi søger en dyrlæge til Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik.
Stillingen er på 30 timer med varierende timetal, en ugentlig fridag, og vagt.
Klinikken ligger i Kalundborg, er en del af VETgruppen, som er en kæde af dyreklinikker – lige nu er vi 19 klinikker, og godt på vej til at være landsdækkende. Vi har begrebet faglighed som den væsentligste drivkraft i kæden. VETgruppen er en kæde af dyrlæger for dyrlæger, med stort fokus på faglig kvalitet og klinikker, der arbejder som velfungerende, selvstændige teams.
Du bliver en del af vores team på 2 dyrlæger og 2 veterinærsygeplejerskelever. Det er en veletableret klinik, med god, fast kundekreds og med fokus på omsorg, tillid og nærvær. Vi har et hyggeligt samarbejde på klinikken, og bestræber os på at holde den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge. Ydermere bliver du en del af fællesskabet i VETgruppen, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring, fællesskab og personlig udvikling.
Klinikken fungerer som almen smådyrspraksis med særligt fokus på tandbehandling, medicinsk udredning og -behandling, samt almen kirurgi. Vi er desuden certificeret Goldtreat-klinik.
Vi råder over operationsfaciliteter til ambulant ortopædi, inhalationsanæstesi, indirekte digital røntgen, digital tandrøntgen, og et veludstyret laboratorium med urin- og blodanalyse.
Vi har store rummelige lokaler med central beliggenhed, og har en del strøgkunder primært til fodersalg.
På klinikken og i VETgruppen har vi stort fokus på personalets faglige og personlige udvikling, og vi ønsker medarbejdere, der er fagligt nysgerrige, og som vil udfordres fagligt gennem efteruddannelse, sidemandsoplæring og selvstudie.
I forbindelse med ansættelsen på Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik vil det være naturligt, at du fokuserer på at dygtiggøre dig som dyrlæge via kurser og på sigt eventuel uddannelse i et speciale. På den måde har du mulighed for at fordybe dig i et fagligt område, som du synes er spændende, samtidig med at klinikken bliver endnu mere relevant for henvisninger og egne klienter.
Send din ansøgning til anne.sj@vetgruppen.dk
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Anne Torkelund på telefon 50 86 27 00.
![]() | Ansættelse Snarest muligt |
![]() | Sct. Jørgensbjerg 27 4400 Kalundborg |
![]() | Sendes til anne.sj@vetgruppen.dk |
![]() | Sprørgsmål til stilling +45 5086 2700 |
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik