Akut brug for hjælp? Ring 81 81 89 81

Dyrlæge til udkørende hestepraksis

Dyrlæge søges til udkørende hestepraksis

Svendborg Hestehospital udvider og øger den faglige kapacitet, fordi vi ønsker at give vores kunder den fagligt bedste behandling – hver gang – i tæt kontakt med kunden. 

Vi søger en fagligt ambitiøs hestedyrlæge, gerne med erfaring fra hesteverden før eller under uddannelsen. Erfaring fra hesteklinik eller -hospital er en fordel, men ikke en betingelse.  

 Vi er et veletableret dyrehospital for såvel heste som smådyr.  Vores team er kendetegnet ved en høj faglig standard, og vi arbejder i et veludstyret hestehospital med plads til både indlagte og ambulante patienter. 

Stillingen er på fuld tid med vagter på A kontrakt, og er ikke tidsbegrænset. 

Hospitalet er en del af VetGruppen, som er en landsdækkende kæde af dyreklinikker og -hospitaler, bl.a.  Ansager Hestehospital.  

Stillingen 

Du bliver en del af vores team på 4 hestedyrlæger og 4 veterinærsygeplejersker. Din primære opgave bliver at varetage den udkørende hestepraksis. Stillingen inkluderer vagtarbejde – som minimum i en 7 skiftet plan. 

Hospitalet 

Hestehospitalet råder over moderne udstyr til arbejdet med medicinske og kirurgiske patienter, herunder gastroskop, luftvejsendoskop, transportabelt direkte røntgen, ultralydsscanner, fuldt fungerende laboratorie og operationsstue. Til hestehospitalet hører også en stald, som anvendes både til ambulante og indlagte patienter. Svendborg Dyrehospital blev grundlagt i 1985, og har en stabil kundekreds i hele det syd- og østfynske område. Hospitalet har døgnvagt for såvel smådyr som heste.  

Uddannelse 

Et højt fagligt niveau er kernen i vores filosofi, og vi vægter fortsat dygtiggørelse meget højt.  Du skal derfor have lyst til at fokusere på at dygtiggøre dig via kurser og eventuel videreuddannelse. Du vil således få mulighed for at fordybe dig i et fagligt område, som du synes er spændende, samtidig med at hospitalet bliver endnu mere relevant for klienter og henvisende dyrlæger. 

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet dyrlæge med særlig interesse for heste 
  • Har lyst til at være med i opbygning af et fuld-service hestehospital 
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst 
  • Er interesseret i at udvikle dine faglige færdigheder 
  • Har ambitioner om at udvikle dit faglige niveau, evt. i form af et specialområde 
  • Har kørekort til almindelig bil 

Tiltrædelse snarest. 

Send din ansøgning med CV til kontakt.hestehospital@vetgruppen.dk hurtigst muligt. 

Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til dyrlæge Jens Jørgen Abildskov på tlf. 40 16 64 21 eller dyrlæge Lynette Ramsay på tlf. 48 80 98 61 

Tiltrædelse
Snarest
Svendborg
Hestehospital
Spørgsmål til stilling
Lynette Ramsay: 48 80 98 61
Jens Jørgen: 40 16 64 21

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie- og privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Skriv