Skip to main content
Trustpilot Widget

Ekstern vagtdyrlæge

Ekstern vagtdyrlæge søges til Birkerød Dyrehospital 

Hvem er vi?
Birkerød Dyrehospital er et stort og moderne dyrehospital centralt beliggende i Birkerød på Nordsjælland. Vores kompetencer favner bredt, og vi får henvisninger fra hele Sjælland. Vi har døgnåbent, og der er altid en dyrlæge på vagt uden for normal åbningstid.

Vi er et team bestående af 15 dyrlæger, 6 veterinærsygeplejersker, 7 veterinærsygeplejerskeelever, 15 dyrlægestuderende og 3 værter.

Hospitalet råder over fuldt in-house laboratorium, digital røntgen, CT-diagnostik, abdominal ultralyd samt kardiologisk ultralyd.

Hvad søger vi?
Vi søger 3 dyrlæger til at deltage i vagtarbejdet udenfor normal åbningstid. Du skal som minimum kunne tage 3-4 faste vagter per måned fordelt over hverdag og weekend.

Vagterne er fordelt således:
Mandag – torsdag:         17.15 – 07.30
Fredag:                              16.00 – 08.00
Lørdag og søndag:          08.00 – 20.00 eller 18.00 – 08.00

Vagterne varetages som hovedregel af en enkelt dyrlæge, men du vil altid blive assisteret af et vagtteam bestående af en eller flere kompetente dyrlægestuderende.

Hvad kan vi tilbyde?
En spændende og selvstændig stilling på et veludstyret dyrehospital. Vi er et stort team, der spænder fagligt bredt og vi prioriterer tryghed og faglig sparring, også i vagten.

I forbindelse med din ansættelse, tilbyder vi deltagelse i vores emergency-kursus.

Vi tilbyder naturligvis god introduktion til hospitalet og vores faciliteter inden opstart.

Hvem er du?
Vi lægger stor vægt på faglighed og forventer at du er fagligt erfaren og ambitiøs, samt at du prioriterer kommunikation af vores diagnostiske og behandlingsmæssige tilbud til klienterne.
Tidligere erfaring med vagt-, og skadestuearbejde vægtes derfor højt.
Du er selvstændig i dit arbejde, men i stand til at indgå i et team af dyrlægestuderende og veterinærsygeplejersker.

Du trives i det akutte medicinske arbejde og uvisheden i hvad vagten bringer. Du kan holde hovedet koldt i travle situationer. Du er ærlig i forhold til dine kliniske kompetencer og er ikke bange for at bede en kollega om hjælp.

Løn:
Du aflønnes ved A-kontrakt

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Samtaler:
Samtaler afholdes løbende

Tiltrædelse
Snarest muligt
Birkerød
Dyrehospital
Spørgsmål til stilling
Souschef Emilie 81818981
×
Menu
Døgnvagt