Akut brug for hjælp? Ring 81 81 89 81

Vagtdyrlæger søges til VetGruppen

Vagtdyrlæger søges til VetGruppens vagt på Vestsjælland

Er du uddannet dyrlæge og brænder for akutmedicin? Vil du være med fra starten i et nyt spændende projekt? Ønsker du at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling, som giver dig store muligheder for at specialisere og efteruddanne dig? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål skal du sende en ansøgning om en af to nyoprettede stillinger.

Vetgruppen starter vagtservice op i Vestsjælland pr. 1.9.2021. Derfor søger vi to nye kolleger, som har lyst til at indgå i teamet i Vestsjælland, som består af:

  • Frederiksberg Dyreklinik i Sorø
  • Gørlev Dyreklinik
  • Kalundborg Dyrehospital
  • Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik

Du vil blive en del af vores team på Vestsjælland bestående af samlet 14 dyrlæger, 8 VSP’er, 2 elever, hvor du sammen med resten af teamet skal behandle indlagte og ambulante patienter, samt give klienterne den bedste oplevelse under deres besøg hos os.

Stillingen er en fastansættelse som kan tilpasses dine ønsker om fuld tid eller deltid, hvortil kommer vagtarbejde på hverdage og i weekender. Vagtarbejdet aflønnes på A-kontrakt. Vagten vedrører smådyr, og passes af vores to nye kolleger sammen med dyrlæger fra Vetgruppens klinikker i Vestsjælland. Du vil blive fast tilknyttet til en eller flere af klinikkerne, afhængig af dine ønsker til timetal.

VetGruppen er et dansk fælleskab af i øjeblikket 22 dyreklinikker. Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikkerne og hjælper hinanden med henvisninger og faglig sparring. Vi ønsker at give vores klienter den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at vi kan tilbyde de specialiserede udredninger og behandlinger som forbindes med et moderne dyrehospital.

For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelseafdeling, CampusVet, faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne.

Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning til Anne Torkelund på anne.sj@vetgruppen.dk Jobsamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse 1. august. Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Anne Torkelund på tlf. 5086 2700

PDF kan downloades her

Ansættelse
Snarest muligt
Vetgruppen
Vestsjælland
Spørgsmål til stilling
+45 5086 2700

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Skriv