VSP søges til spændende og anderledes stilling i VetSupport i Aabenraa
Vi søger en sygeplejerske som har lyst til at prøve en anden måde at være i den veterinære verden, og som gerne vil udnytte sin faglighed i en stilling, hvor man får kombinationen af den daglige visitering af kunder til VetGruppens klinikker, sammen med relevante administrative opgaver.
Optimalt ønskes stillingen besat pr. 1/8 eller hurtigst muligt derefter.
Om stillingen
VetSupporten havde sin spæde opstart i efteråret ’20, ud fra visionen om at sikre familiedyr og deres ejere tryghed og omsorg ved nærhed og høj faglighed. Vores mål er at sikre den gode kundeoplevelse gennem faglig visitering, den gode service, samt nærvær i telefonen. I dag betjener vi ca. 1/3 af VetGruppens klinikker på telefonen, men mange flere vil komme til!
VetSupporten har hovedkontor i Aabenraa, hvor vi nu pga. travlhed ønsker at opruste bemandingen. Du vil blive en vigtig del af teamet, og sammen med det eksisterende team være med til at hjælpe mange af VetGruppens klinikker i en travl hverdag.
Hvis du brænder for vores fag, for at kunne hjælpe både dyr og ejere, og har du samtidig mod på at prøve noget helt nyt, så er det nu du skal søge!
Vi ser gerne at
Vi tilbyder
Om VetGruppen
VetGruppen er en dansk kæde med over 40 små og større dyreklinikker og hospitaler. Vi ønsker at give vores kunder den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge, samtidig med at vi kan tilbyde specialiserede behandlingstilbud. For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelsescenter faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne. Vi tror på at et stærkt socialt kollegaskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Har dette vakt din interesse?
Send din ansøgning til alice.vetsupport@vetgruppen.dk.
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Alice Löfving, teamleder, på tlf. 2324 2724.
OBS! Såfremt du synes stillingen lyder interessant, men ikke er bosiddende i nærheden, så kontakt undertegnede for afklaring af muligheder.
Læs mere om VetSupporten i artiklen fra Dyrlægen hér.
![]() | Tiltrædelse 1/8-2022 |
![]() | VetSupport Aabenraa |
![]() | alice.vetsupport@vetgruppen.dk |
![]() | Spørgsmål til stilling Alice: 23 24 27 24 |
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelseundersøgelse af hest.
© 2022 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie- og privatlivspolitik