Skip to main content

Kastration

Vi anbefaler at kastrere din hankanin, hvis han ikke skal bruges til avl. Dette er for at undgå uønsket hormonelt adfærd samt uønsket parring.

Når kaninen skal kastreres, indleveres han om morgenen, hvor han undersøges af en dyrlæge, som vurderer om han er sund og rask og klar til at komme i narkose.

Kaniner skal ikke faste og må gerne have en madpakke med hjemmefra. Hvis han har en god ven, han bor sammen med, må han/hun også gerne komme med. Dette kan nogle gange gøre dem mindre stressede.

Kaninen lægges i narkose hos vores fagveterinærsygeplejerske i anæstesi sammen med vores kanindyrlæge Katrine, som har mange års erfaring med anæstesi af kanin.

Hos os har vi en høj faglighed og kvalitet af narkose og overvågning, på samme høje niveau som når vi bedøver vores hunde og katte.

Når kaninen lægges til opvågning, bliver han overvåget og holdt øje med, af vores dygtige sygeplejersker lige indtil han skal hjem igen. Når kaninen er vågen nok, får han assisteret fodring, som sikrer et godt og sikkert postoperativt forløb.

Kaninen vil være godt smertedækket, men allerede om aftenen derhjemme, skal kaninen have sin smertestillende medicin, som i har fået udleveret ved hjemsendelse. Dette er fordi kaniner forbrænder deres smertestillende hurtigere end andre dyrearter.

Vi går meget op i god og detaljeret information til det postoperative forløb og i vil derfor være godt klædt på til at give jeres kanin den korrekte behandling hjemme efter indgrebet.

Kaninen bør være sig selv igen allerede dagen efter. Du kan kastrere din kanin når han vejer mindst et kg.

×
Menu
Ring op
Book