Skip to main content

Håndfri lejring & røntgensikkerhed i smådyrspraksis

Har du eller klinikken ønsker om at komme i gang med at arbejde med håndfri røntgen, men mangler konkrete input og idéer til hvordan I skal gribe det an?

Er I opdateret om de nyeste regler inden for strålebeskyttelse og vejledningen til dyreklinikker, og hvordan I sikrer jer at overholde lovgivningen i arbejdet med ioniserende stråling på klinikken?

Her på kurset lærer du hvordan du reducerer strålerisikoen, forbedrer arbejdsgangen, og samtidig overholder lovgivningen- alt sammen uden at gå på kompromis med patientens oplevelse!


Foredragsholdere: 

Chefkonsulent Annette Holm Fik fra Sundhedsstyrelsen vil gennemgå regler og krav med jer, herunder også dosisbegrebet og -grænser, samt info om stråleskader – og risici.

Fagveterinærsygeplejerske Liselotte Nielsen, der er ”Danmarksmester” i håndfri lejring, underviser i workshopdelen, og viser med praktiske eksempler, hvordan I kommer i gang, og gennemgår samtidig de mest gængse lejringer til brug ved positioneringer til håndfri røntgen


Målgruppe:

Kurset henvender sig til ledere, strålebeskyttelseskoordinatorer, arbejdsmiljørepræsentanter og selvfølgelig personalet på klinikken, der håndterer ioniserende stråling i hverdagen. Så tag din kollega, elev og leder i hånden og få masser af inspiration og viden til hvordan du kommer i gang med håndfri røntgen på netop din klinik!


Dato: 

19.03.2026 

Lokation:

Hovedvejen 3C, 2600 Glostrup, DK, Glostrup, Denmark

Tidspunkt:

09:00 to 16:00

Pris: 4.500 kr. ekskl. moms – Bemærk at for alle ansatte i VetGruppen, er dette kursus GRATIS!

Transport og evt. overnatning er ikke inkluderet.

(Prisen inkluderer kursusmateriale, en let morgenmad inden kursusstart, frokost, samt kaffe&kage.)


OBS: Kurset er desværre fuldt booket, og der er derfor ikke flere ledige pladser. Ønsker du at komme på venteliste, kan du dog stadig udfylde formularen nedenfor, så kontakter vi dig, hvis der bliver en ledig plads.

Tilmelding for eksterne deltagere uden for VetGruppen: Venligst tryk her, og udfyld formularen via Forms 

Tilmelding for interne deltagere i VetGruppen skal foregå igennem VLEARN-portalen. 

Vi sender en bekræftelse på din tilmelding i løbet af et par dage. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til os på VLEARN@vetgruppen.dk


Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til kurset! 

Med venlig hilsen, 

VLEARN VetGruppen 

×
Menu
Døgnvagt