Skip to main content

More Than Medicine: Handling Emotions in Practice

I veterinærpraksis behandler du ikke kun dyr – du arbejder også med deres ejere gennem øjeblikke af glæde, sorg og endda frustration. Hver kontakt kan bringe en ny bølge af følelser. Hvordan håndterer du det?

Forestil dig dette:

Glade klienter kommer ind med deres nye hvalp. De er begejstrede og ivrige, og har mange spørgsmål.
Samme dag møder du også en stille og nedtrykt ejer, hvis kat er meget syg, og du skal have dialogen om muligheden for aflivning. Bagefter kommer en anden klient, som er frustreret og vred samt synes, at du har behandlet hans hund uden tilfredstillende effekt. Han brokker sig og synes også at behandlingen koster for meget.

Kurset sætter fokus på disse typer situationer, og hvorfor mennesker reagerer, som de gør. Vi kommer også ind på hvordan du som fagperson og behandler kan bevare roen og kommunikere på bedst mulige måde.

Du vil lære:

  • Hvordan du ser og forstår menneskers følelser.
  • Hvordan du dæmper situationen, når en klient er følelsesladet.
  • Hvordan du kan føle dig mere sikker og i kontrol, når du står over for udfordrende situationer.

Det handler ikke kun om “besværlige mennesker”. Det handler om at forstå følelser og hjælpe både dyr og deres ejere på den bedst mulige måde.


OBS: Foredraget foregår på engelsk

Speaker: Roeland Wessels, DVM

Speaker info: Roeland Wessels er grundlægger af St. Anna Advies og har over 20 års erfaring i kommunikation og inden for veterinærpraksis.

Roeland blev uddannet dyrlæge i 1995. I 2000 skiftede han til erhvervslivet med fokus på kommunikation, og i begyndelsen af 2008 startede han St. Anna Advies. Ved siden af driver han sammen med sin kone en succesfuld dyreklinik i Nijmegen. Sammen har de en datter og en søn. I sin fritid er han en entusiastisk vandsportsudøver og gør-det-selv-mand.


Dato: 18. september 2025

Sted: Hovedvejen 3C, 2600 Glostrup, DK, Glostrup, Denmark

Tidspunkt: 09.00-15.30

Pris: 4.000 kr. – Bemærk at for alle ansatte i VetGruppen, er dette kursus GRATIS!

Transport og evt. overnatning er ikke inkluderet.

(Prisen inkluderer kursusmateriale, en let morgenmad inden kursusstart, frokost, samt kaffe&kage.)

Tilmelding: Venligst tryk her, og udfyld formularen 

Vi sender en bekræftelse på din tilmelding i løbet af et par dage. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til os på VLEARN@vetgruppen.dk


Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til kurset! 

Med venlig hilsen, 

VLEARN VetGruppen 

×
Menu
Døgnvagt