Dyrlægeskræk hos hvalpe/killinger
Kan hvalpe/killinger trænes til at komme til dyrlægen?
Det korte svar er ”ja”. Men det er ikke alle hvalpe/killinger, som vil kunne lide at komme til dyrlægen, uanset hvor stor en indsats der gøres.
Det er en god ide at komme til dyrlæge flere gange i løbet af de første måneder – nogle gange kan det være for at veje hvalpen/killingen i receptionen, gerne efterfulgt af en masse positive belønninger som godbidder. Det kan også være en god ide at have hvalpen/killingen på undersøgelsesbordet uden en større undersøgelse, igen sammen med nogle positive belønninger. På denne måde vænner hvalpen/killingen sig til omgivelserne og associerer dem med positive ting som leg, godbidder og opmærksomhed.
Træning af berøring og håndtering i hjemmet kan hjælpe meget på nervøsiteten ved undersøgelser hos dyrlægen. Det er en god ide at gøre dit kæledyr vant til at blive berørt på poterne og ørene, samt at få tjekket tænder regelmæssigt (ved den daglige tandbørstning). Dette kan tage både uger og måneder at få trænet, men hos de fleste hunde/katte er belønningen stor ved regelmæssig træning. Spørg gerne om tips og tricks hos os i klinikken.
Hvis din hund/kat generelt er nervøs for fremmede mennesker og steder, kan det hjælpe med et fodertilskud som for eksempel Aptus Relax. Disse produkter giver blandt andet en større optagelse af serotonin i hjernen. Serotonin er et hormon, som udskilles ved og forbindes med velvære. Derved kan din hund/kat have et større mentalt overskud til håndtere dyrlægebesøget. Det skal nævnes, at produkter som Aptus Relax ikke gør dyret træt eller bevidstløs – det opfører sig ellers helt normalt.
Nogle hunde og katte er meget nervøse for selve transporten til dyrlægen og er derfor meget nervøse allerede inden selve undersøgelsen. Her er det en god ide at gøre transporten så behagelig som muligt – se tips til dette ved følgende link: Rejse afsnittet – transporten