Kattefoder
Hvad er det bedste foder til min kat?
Der er mange faktorer, som kan have indflydelse på, hvilken type foder der vil være bedst egnet til dit kæledyr. Dog, vil det vigtigste altid være at se, hvordan din kat trives ved fodring med et specifikt produkt. De efterfølgende punkter kan have indflydelse på din kats foderbehov. Vi står altid til rådighed her i klinikken, klar til at hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.
Generelt opdeles kattefoder i to kategorier: Livsstilsfoder og sygdomsdiæt.
- Livsstilsfoder er til raske katte uden diagnosticerede sygdomme eller racespecifikke krav til foder.
- Sygdomsdiæter er beregnet til katte med diagnosticerede sygdomme, hvor diæten er bevist til at gøre en positiv forskel for kattens helbred.
Hvordan skal jeg tage højde for min kats alder?
Kattens ernæringsbehov ændres meget i løbet af deres liv, og det er derfor vigtigt, at deres foder passer til deres livsstadie. De fleste foderfirmaer opdeler deres livsstilsfoder i 3 faser; killing, voksen og senior.
- Killingefoder passer til katte i alderen fra anskaffelse (oftest 12 uger gammel) og indtil de er udvoksede. Dette tidspunkt kan variere, men generelt tager det 1 år +/- et par måneder.
- Voksenfoder passer til katte i alderen 1 – 7 år.
- Seniorfoder er til katte >7 år
Hvad hvis min kat er steriliseret?
Neutraliserede hun- og hankatte har en tendens til nemmere at blive overvægtige, da deres stofskifte kan reduceres med op til 30 % efter operationen. Derudover kan deres pels også blive mere mat at se på. Det er derfor en god ide at bruge en fodertype, som har et reduceret kalorieindhold, men stadig indeholder alle de vigtige ingredienser for udvikling af hud og pels. Killingefoder indeholder mange kalorier, og derfor anbefaler vi ikke, at neutraliserede katte fodres med killingefoder.