Skip to main content

Overvejelser ved neutralisering

Hvad skal jeg overveje inden neutralisering af mit kæledyr?

Stofskifte:
Generelt ser man, at stofskiftet hos kæledyr nedsættes med op til 30% efter neutralisering. Dette gælder både for hunde og katte, hanner og hunner. Dette medfører en øget risiko for, at neutraliserede kæledyr bliver overvægtige. Vi anbefaler derfor, at man løbende vejer sit kæledyr i månederne efter neutraliseringen, for tidligt at kunne opdage en mulig vægtøgning. Vi anbefaler også, at man skifter foder til en type, som tager højde for det ændrede stofskifte efter operationen.

Adfærd:
Nogle kæledyr får et nedsat energiniveau efter neutralisering, så de ikke længere er lige så aktive på gåture, men det er langt fra alle, som oplever dette.

Yderligere informationer omkring helbredsmæssige fordele og ulemper kan du finde ved nedenstående links. Du er altid velkommen til at ringe til os på klinikkens telefonnummer 49 20 30 16, hvis du ønsker at snakke med en dyrlæge/veterinærsygeplejerske om dine overvejelser.

Generelt kan risikoen for flere af ulemperne mindskes ved neutralisering efter puberteten.

Hunde: https://www.ddd.dk/media/3414/ddd-neutralisation-a5-hund_low.pdf

Katte: https://www.ddd.dk/media/3093/neutralisationsfolder-til-ejere-kat.pdf

Kan man gøre andet end operation?

Hvis du har en hanhund, som generelt er meget nervøs, kan nervøsiteten forværres, da man fjerner hans testosteronproduktion ved neutraliseringen. Og det kan i nogle tilfælde netop være testosteron-niveauet, som får ham til at være modig i situationer, hvor han kan være nervøs. Hvis du vil undersøge, hvordan din hanhund bliver efter en kastration, kan man forsøge med en kemisk kastration i første omgang. Der får han et lille implantat i nakken (indgivet med en kanyle som ved en vaccination), der har samme effekt som en kirurgisk kastration. Der findes implantater med effekt i enten 6 eller 12 måneder. Hvis han beholder sit gode sind og temperament, kan man efterfølgende lave en kirurgisk kastration.

Kontakt os på

49 20 30 16

eller skriv til os på
kontakt.nordkystens@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op