DYRLÆGE RUBEN SØRENSEN GØR OS KLOGERE PÅ DISKUSPROLAPS I RYGGEN HOS HUNDE – PÅ HVORDAN SYGDOMMEN OPSTÅR, SYMPTOMERNE OG BEHANDLINGEN

Diskusprolaps er et problem, vi ser hos visse hunderacer. Sygdommen kan være meget akut og i værste tilfælde medføre svære smerter og permanent lammelse.

Den mest udsatte hunderace er gravhunden, hvor man mener at se op til ti gange så mange tilfælde som hos andre hunderacer. Desuden er Welsh Corgi, Pekingeser, Shih Tzu, Lhasa Apso, Miniature puddel og Beagle også udsatte racer.

Hundens rygrad er opbygget på samme måde som vores. Den består af en masse knoglestykker i forlængelse af hinanden, hvor rygmarven med alle nerverne, løber i midten. Mellem hvert knoglestykke sidder der en lille blød »pude«. Hvis hunden overbelaster sin ryg igennem længere tid, kan der ske nogle forandringer i »puden«, som gør, at der går hul på den, og indholdet i puden trykkes hurtigt ud og op mod nerverne. Det er den helt akutte tilstand. Den anden mulighed er, at indholdet i »puden« langsomt siver ud og op mod nerverne. Herved trykker »pudens« indhold efterhånden mere og mere på nerverne.

Da der findes to måder, hvorpå sygdommen opstår, er der også forskellige symptomer. Dog er der en vis lighed mellem symptomerne.

Ved den helt akutte diskusprolaps vil hunden pludselig få meget ondt. Nogle hunde vil pive eller hyle, andre kan godt gemme på smerten. De vil blive helt eller delvist lamme i deres bagben. Nogle vil slæbe bagbenene efter sig, andre kan eventuelt komme lidt op at stå, men falder så sammen igen.

Ved den anden type er symptomerne mere snigende. Her ser man måske kun få tegn på smerte. Hunden virker lidt utilpas, måske bliver den sur eller hyler, hvis man vil løfte den. I starten går den oftest normalt, men hvis sygdommen udvikler sig, bliver den mere slinger på sine bagben og kan også ende med at falde helt sammen. Det kan tage flere dage til uger.