Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Flækkede negle og skårne trædepuder

VINTERKULDEN ER HÅRD VED HUNDEPOTER. ANETTE MUNCH ANDERSEN, DYRLÆGE PÅ NDR. DYREHOSPITAL, KOMMER MED GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN BEDST HÅNDTERER SKADEDE HUNDEPOTER.

​Flækkede negle og skårne trædepuder er ofte resultatet efter en gåtur med hunden på den frosne mark eller skovbund.

​Når frosten efterlader skarpe toppe og isflager, kan der nemt ske uheld med skader på kløer og poter hos hundene. Frekvensen af denne type skader stiger markant, hver gang frosten sætter ind.Her er et par fif til, hvordan man selv kan yde lidt førstehjælp til sin hund, hvis uheldet er ude.

​Flækker hunden en negl eller skærer en pote, handler det i første omgang om at stoppe en eventuel blødning. Dette gøres ved at lægge kompres på området, eventuelt med et koldt hårdt opvredet viskestykke. Man kan godt forvente at skulle sidde længe før blødningen stopper.

​Det er selvfølgelig væsentligt, at såret er rent – dog skal man være forsigtig med at rense det, hvis der har været en kraftig blødning, da det nemt kan springe op og begynde at bløde igen. Klorhexidin sårrens eller »gammeldags« sæbespåne-bad er et godt valg.

Det er vigtigt, at hunden ikke slikker på det tilskadekomne sted – det er en myte, at hunden selv holder såret rent – tvært imod tilføres bakterier fra mundhulen til såret og risikoen for infektion øges.

Beskyt såret

En bandage eller en tennissok kan være en fordel til at beskytte såret med.

Der er nogle helt elementære regler, der skal overholdes, når man lægger en forbinding på en hundepote. For det første må man aldrig forbinde en pote, der er våd eller fugtig, da man øger risikoen for bakterie eller svampe infektion. For det andet skal man altid sikre sig, at der er polster mellem alle tæer, da det ellers vil give trykninger og vævsdød. Desuden må forbindingen ikke ligge for stramt, så der opstår stase og blodforsyningen komprimeres.

​Hvis neglen sidder løs, og der kan komme skidt og sand op under den, vil man normalt vælge at fjerne det beskadigede stykke. Det vil også være smertefuldt for hunden, at gå med en sådan negl. Det tilrådes derfor at søge hjælp hos dyrlægen i disse tilfælde.

Hvis trædepuden er skåret og såret gaber, er det bedste at få det syet. Jo friskere såret er, des lettere er det at sy, og det er derfor en god ide at søge dyrlæge hurtigst muligt.
God fornøjelse i vinterkulden :0)

​Skadede trædepuder og negle kan være resultatet af en gåtur med hunden på frossent underlag. Men man kan selv yde hunden lidt førstehjælp, hvis uheldet er ude.

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online