Halthed på forbenet hos
unghunde
En af de svære diagnoser at stille for en dyrlæge er albueledsdysplasi, som man oftest ser de første symptomer på i 6-8 måneders alderen hos de store hunderacer. Det er en medfødt fejl, som man også screener for på mange hunderacer via Dansk Kennelklub, hvis ens hund skal godkendes til avl. Albueledsdysplasien er svær, fordi den ikke altid kan ses på et almindeligt røntgenbillede. De forandringer inde i albuen der er problemet, kan skyldes bruskstykker fra leddet, og brusk er ikkerøntgentæt, så det kan ikke ses på et almindeligt røntgenbillede. Derfor kan det oftest være nødvendigt med en CT-scanning eller en kikkertundersøgelse (arthroskopi) af leddet, hvis man skal være helt sikker.
Symptomerne er tilbagevendende halthed på det ene forben eller skiftende på begge forben. Man skal også passe på, at man ikke forveksler det med vokseværk og derved overser sygdommen. Hvis unghunden pludselig bliver halt på et forben, så giver man den ro og måske lidt smertestillende, og så skulle det gerne forsvinde. Det skal man som oftest ikke være bekymret for. Problemet er hvis haltheden kommer igen kort tid efter, og man måske ligefrem opdager at haltheden ”kommer og går”. Her er det vigtigt at få undersøgt sin unghund og muligvis få startet med de indledende røntgenundersøgelser. Man kan godt, i mange tilfælde, diagnosticere sygdommen vha. almindeligt røntgen, men ser røntgenbillederne fine ud, er det desværre ikke en 100% garanti for, at sygdommen ikke er til stede, som tidligere nævnt. Her vil man typisk vurdere, i samråd med sin dyrlæge, om hunden skal videre til yderligere undersøgelser.