Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Kakaduer er sociale dyr

PAPEGØJER, OG I SÆRDELESHED KAKADUER, ER SOCIALE DYR OG BØR IKKE HOLDES ALENE SOM KÆLEDYR – MED MINDRE MAN TILBRINGER MEGET TID MED DEM. ELLERS ER DER RISIKO FOR AT DE UDVIKLER STEREOTYPE ADFÆRDSMØNSTRE OG BEGYNDER AT KEDE SIG.


Kære Brevkasse,

Jeg har en tam papegøje, en gultoppet kakadue. Det er en meget sød og utrolig kælen fugl. Jeg har haft den et par år, og den har altid været sund og rask.

Nu er den begyndt at være grim i fjerene, og den er blevet skallet på brystet. Den sidder også og piller sig i det med næbet, det ligner den kløer sig. Hvad kan der være galt? Kan det være mider eller en anden sygdom?

Med venlig hilsen

»Den bekymrede fugleejer«

Kære bekymrede fugle-ejer,

Der er flere problemstillinger, som kan være aktuelt for din papegøje.

Ja, der kan være tale om mider, og det er bestemt noget, jeg synes, du skal få tjekket hos din dyrlæge.

Derudover kan det også være et andet og måske mere sandsynligt problem, du står overfor. Her tænker jeg på, at din fugl piller sig. Det der ofte er problemet, hvis man holder papegøjer som tam/kæle-fugle er, at de udvikler stereotype adfærdsmønstre eller begynder at plukke sig af ren kedsomhed.

Det er i mange tilfælde meget få timer, af døgnets 24, at fuglen har selskab og bliver nusset med, hvilket for mange papegøjer slet ikke er tilstrækkeligt. Papegøjer, og i særdeleshed kakaduer, er meget sociale fugle, der i naturen lever i flokke med stor indbyrdes social kontakt.

Dværgpapegøjen er efterhånden kendt som »kærlighedsfuglen«, og tilnavnet er kommet fra dens store sociale behov. Man siger, at holder man to dværgpapegøjer sammen i bur, og den ene dør, ja – så dør den anden efterfølgende af bare savn efter sin mage. Dette forklarer, hvor stort socialt behov disse fugle har, og det samme gælder for de store papegøjer.

Nu er det ikke for at virke bebrejdende, men efter min mening, er det principielt forkert at holde disse fugle alene, medmindre man tilbringer rigtig meget tid sammen med dem, og sørger for at de dagligt kommer ud at flyve.

Mit råd er: tag til din dyrlæge og få tjekket fuglen, så I sammen kan løse problemet.

Med venlig hilsen

Anette Munch Andersen, dyrlæge Nordre dyrehospital

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online