Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Sådan klipper du negle på din hund

NOGLE HUNDE SLIDER IKKE DERES NEGLE I TILSTRÆKKELIG GRAD OG MÅ DERFOR HAVE DEM KLIPPET. DYRLÆGE ANETTE MUNCH ANDERSEN KOMMER MED FIF TIL, HVORDAN MAN SELV KAN KLIPPE SIN HUNDS NEGLE.

Kære Brevkasse,

Jeg har en hund, og jeg vil gerne selv klippe dens negle. Er der nogle fif?

Hilsner fra Hanne

Kære Hanne,
Det er meget vigtigt at holde øje med, om din hunds negle trænger til at blive klippet. Nogle hunde slider dem selv, og vil derfor sjældent have behov for at få dem klippet. Andre hunde skal have dem klippet hyppigt. Det kan afhænge af race og det underlag, de bevæger sig på. For eksempel slider fortorv og asfalt mere end sand og græs.

Når du klipper neglene, skal du holde øje med den blodåre, der løber inde i neglen. Der sidder også en nerve, og det kan derfor gøre ondt, hvis du kommer for langt ind. Hvis din hund har lyse negle, kan det være lettere at beregne, hvor der skal klippes. Du kan eventuelt vende poten om – ligesom når man tager en hests hov – så kan det ofte være lettere at se, hvad du laver.

Det kan lade sig gøre selv at klippe vovses negle, når bare man er opmærksom på ikke at klippe ind i blodåre og nerve.

​Lad være at klippe helt ind til det brede område på neglen, det der virker lidt svampet, det er der nerve og blodåre ligger.

Tag altid mindre end du regner med, så kan du altid klippe mere, hvis du kan se, at der er mulighed for det, uden at det kommer til at gøre ondt. Det er ikke rart at få givet din hund en dårlig oplevelse, så kan det være svært at få lov igen.

Endelig er der nogle hunde, hvor det vil være umuligt at klippe negle på, selvom de trænger, da blodårene går alt for langt ud i neglen. Det kan de ofte gøre, hvis neglene ikke er blevet klippet regelmæssigt. Blodåre og nerver gror nemlig med ud, når neglen vokser. Der må man bedøve hunden og klippe den i narkose, så det ikke gør ondt, og så man kan lukke for blødningen med en brænding.

Hvis du stadig ikke har mod på det, så ring til din dyrlæge og få hjælp med at klippe din hunds negle.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Anette Munch Andersen, Nordre Dyrehospital​

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online