Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Tilbageholdte Mælketænder

TILBAGEHOLDTE MÆLKETÆNDER ER ET STORT PROBLEM FOR SMÅ HUNDERACER OG ER VIGTIGE AT FÅ FJERNET, DA DE ELLERS KAN DANNE PERMANENT SKADE. DYRLÆGE RUBEN SØRENSEN FORKLARER, HVORDAN EN BORTOPERATION AF TÆNDERNE FORLØBER

​Hej Brevkasse,

Jeg har en lille sort pomerania tæve, som er født 19/12-2010. En rigtig lille kvik pige på alle måder.

Hun har fået mange tykkepinde, men jeg får at vide fra min dyrlæge, at dens to hjørnetænder sidder fast på den blivende hjørnetand – en genfejl ved Pomeranian og Shih Tzu samt nogle andre små hunderacer.

Skal hunden have dem opereret væk, skal det ske i fuld narkose. Hvordan gør man det? Altså fjerner tænderne?

Venlig hilsen Connie

Hej Connie,​

Tilbageholdte mælketænder er et stort problem for de små hunderacer. Mange hundeejere tøver ofte med at få dem fjernet, da det kun kan gøres i fuld bedøvelse. Desværre venter de ofte for længe.

Selvom nogle mælkehjørnetænder med tiden falder ud, bør man få dem fjernet, så snart man kan se den blivende tand bryde frem. Nyere forskning har nemlig vist at allerede 48 timer efter frembruddet af den blivende tand, vil der begynde at ske permanent skade, hvis mælketanden ikke fjernes. Skaden er først noget, man ser på længere sigt, og derfor har man tidligere ikke været opmærksom på dette problem. Alle tænder sidder fast i kæben med en masse små mikroskopiske fibre, og de kan ikke dannes ordentligt på en blivende tand, hvis der sidder en mælketand i vejen.

Selve operationen forløber ganske stille og roligt. Du skal nok aflevere din hund om morgenen og sørge for, at den har fastet. Det gør man for at undgå opkast i forbindelse med bedøvelse. Indgrebet tager en lille halv time, og når hunden vågner, er den frisk igen, og du kan hente den.

Tilbageholdte mælketænder er et stort problem for særligt små hunderacer og kan danne permanent skade.

Fjernelsen af mælketænderne sker ved, at man skærer op i tandkødet på hver side af mælketanden. Så løsner man tandkødet lidt, så man får blottet mere af tanden, og tandkødet ikke sidder i vejen. Selve tanden sidder godt fast i kæbeknoglen, og tanden skal nu løsnes. Det gør man med et specielt tandinstrument kaldet en luxator. Den er nærmest som en lille tynd skruetrækker, der buer, så den passer på siden af tanden, og spidsen er meget skarp. Man arbejder sig så langsomt i dybden hele vejen rundt om tanden, ved at luxatoren ligger mellem tanden og knoglen og skærer sig i dybden. Til sidst når man kommer helt ned til tandens rod, vil den være helt løs og kan pilles ud. Efterfølgende syer man tandkødet fast igen og lukker derved det hul, som tanden efterlader.

Det lyder måske lidt voldsomt, men det går faktisk stille og roligt, og hunden er bedøvet og får kraftigt smertestillende, så den mærker ingenting. Du vil få lidt smertestillende med hjem til de efterfølgende dage, men langt de fleste hvalpe er super friske allerede dagen efter og viser ingen tegn på den foregående dags operation.

Mvh Dyrlæge Ruben Sørensen, Nordre Dyrehospital​

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online