Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

BEDØVELSE OG OPERATION
 

Hos Nordre Dyrehospital anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

BEDØVELSE OG OPERATION
 

Når dyr bedøves i forbindelse med operation følger dyrlægen en række faste procedurer for at sikre et sikkert og problemfrit forløb. Dyret overvåges hele vejen både af dyrlægen, veterinærsygeplejersken og via et avanceret overvågningsapparat

 

Husk faste før bedøvelsen

Når et dyr skal bedøves til operation skal det være fastende, pga. risikoen for opkast. Mad må ikke være tilgængeligt indenfor 12 timer før mødetiden på hospitalet men dyret skal dog altid have adgang til frisk vand. Dyret bliver umiddelbart før operationen checket af dyrlægen, for at sikre at sundheden er god. Derudover anbefaler vi altid en blodprøve før en bedøvelse for at sikre sig en normal blodcellefunktion samt lever- og nyrefunktion. 

Bedøvelsen

Hunden/katten får først en beroligende sprøjte. Dette hjælper med at give en bedre bedøvelse og sikrer en behageligere opvågning. Når dyret bedøves sker det med en indsprøjtning via et venekateter og når den fulde dybde er indtruffet lægger man en gummislange i halsen og fortsætter bedøvelsen med brug af en bedøvelsesgas (iso- eller sevofluran) og rent ilt.

​Overvågning under operationen

Dyret får væske (iv-drop) direkte i blodåren under operationen for at opretholde et normalt blodtryk. På Nordre Dyrehospital har vi sygeplejesker, der har taget ekstra uddannelse indenfor narkose og er uddannet Fagveterinærsygeplejesker indenfor anæstesi. Dyrlægen har en veterinærsygeplejerske til at holde ekstra øje under operationen og et overvågningsapparat er tilkoblet dyret. Overvågningsapparatet måler bl.a. blodtrykket, pulsen, mængden af ilt i blodet og EKG (elektrokardiogram).

Efter operationen

Under opvågningen placeres dyret varmt og blødt i et opvågningsbur hvor det observeres. Det er vigtigt med fred og ro, så opvågningen kan blive så behagelig som muligt. Dyret udleveres til ejeren den samme eller den efterfølgende dag, alt afhængig af dyrlægens vurdering. Ejeren får gode råd om det videre forløb, der omhandler videre pasning i hjemmet og har også mulighed for at få svar på sine spørgsmål. Desuden aftales et evt. kontrolbesøg.

Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online